Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
06-10-2008

Lønkommission er en stor sejr for Sundhedskartellet

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
Nu nedsætter regeringen en lønkommission. For et år tilbage var det stort set kun Sundhedskartellet, der kæmpede for en lønkommission, som bl.a. skulle sammenligne lønninger mellem den offentlige og den private sektor. Sundhedskartellet får plads i kommissionen.

shk

Nedsættelsen af lønkommissionen er stor sejr for Sundhedskartellet, der som de første var ude med kravet om en kommission.

"Det er en stor sejr for Sundhedskartellets medlemmer, at regeringen nu nedsætter en lønkommission, der skal analysere ligelønsproblemerne i Danmark blandt andet med fokus på, at uddannelse skal kunne betale sig," udtaler Connie Kruckow, formand for Sundhedskartellet og for Dansk Sygeplejeråd, og fortsætter:

"Netop en sådan kommission var et centralt krav i vores (Sundhedskartellet, red) mere end otte uger lange konflikt i foråret. Det krav er nu indfriet. Nu gælder det om at præge kommissionens arbejde i den bedst mulige retning for vores medlemmer. Det glæder jeg mig til."

Lønkommissionen bliver sammensat af forskellige eksperter og repræsentanter fra fagbevægelsen. Sundhedskartellet får plads i kommissionen. Kommissionens redegørelse skal foreligge inden udgangen af maj måned 2010.




Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden