Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
19-03-2008

Lederforum og -temadag

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
Knap 100 ledere var i sidste uge samlet til Lederforum og -temadag i Bredsted ved Vejle. Årets tema var "Laboratoriet i sundhedsvæsenet - en givende og innovativ arbejdsplads".

Under parolen "du får, når du giver" blev de knap 100 ledere guided igennem to dages foredrag og diskussion om at skabe givende og innovative arbejdspladser i en tid, hvor der må kæmpes om at tiltrække, fastholde og udvikle personalet på laboratorierne.

"Det var nogle meget inspirerende dage", fortæller næstformand i dbio, Lotte Gaardbo. "I disse overenskomsttider hæftede jeg mig blandt andet ved Anne Knudsens pointe om, at hvis man vil fastholde den nye generation, så skal man som leder rose meget. Ros er vigtigt, men også en god løn," siger hun.

Chefredaktør på Weekendavisen, Anne Knudsen, var inviteret til at fortælle om udfordringerne på det 21. århundredes offentlige arbejdsmarked. "Sundhedsvæsenet bliver skældt ud for ikke at gøre det godt nok, og samtidig vil man ikke give sundhedspersonalet en anstændig løn. Ved hjælp af en anerkendende ledelse og en god løn, vil man forbedre mulighederne for at rekruttere og fastholde medarbejdere markant. Disse aspekter er fraværende nu og derfor var det befriende, at Anne Knudsen vægtede netop dette i sit oplæg", siger Lotte Gaardbo.

 

Lederforum plenum
Foto: Lars Aarø.
Lederforum Lotte Gaardbo
Lotte Gaarbo, næstformand i dbio. Foto: Lars Aarø.
Lederforum
Foto: Lars Aarø.



Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden