Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
22-02-2008

Kunstige sædceller fra kvinder

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
"Sisters are doing it for themselves..." er tæt på at blive en realitet efter at britiske forskere har formået at skabe kunstige sædceller fra kvinder. Dog er de endnu ikke funktionsdygtige, men lykkedes det forskerne at skabe frugtbare sædceller, vil det blive de fleste mænds værste mareridt.

LabConfidential
LAB Confidential

Prof. Karim Nayernia fra University of Newcastle lavede overskrifter sidste år, da det lykkedes ham at skabe kunstige sædceller fra mandligt knoglemarv. Året før gjorde han det samme med mus - et projekt, der endda kom museunger ud af. Nu har han så gjort det igen, men denne gang med stamceller fra kvinder, skriver LAB Confidential.

Sædcellerne er ikke endnu ikke funktionsdygtige, men lykkedes det at skabe frugtbare sædceller, kan det få betydning for fx lesbiske par, der ønsker deres helt egne børn. Det har hidtil været anset som umuligt at skabe sæd alene fra kvinder, da de mangler mændenes Y-kromosom, som har betydning for sædproduktion.

Som LAB Confidential påpeger rejser nyheden en række afklarende og etiske spørgsmål, så som: 

- Er det så kun muligt at få pigebørn, når Y-kromosomet er fraværende?
- Hvis man udvikler kunstigt sæd fra kvinder piller man da ikke ved et af naturens mest grundlæggende principper, at der skal to køn til en befrugtning? 
- Og når kvinder kan få børn med kvinder, hvad er mænds eksistensberettigelse så? Skal mænd så have en livmoder, for at der bliver balance i regnskabet?

Kilde: LAB Confidential  (udgives af Innovation Lab ).

 




Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden