Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
20-10-2008

Gode resultater for diabetesvaccine

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
Proteinet GAD viser lovende resultater som en vaccinekandidat mod type 1-diabetes, hvis den gives inden for seks måneder efter sygdommens udbrud.

vaccine

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine viser, at proteinet kan bidrage til at bevare den tilbageværende insulinproduktion hos børn, der for nylig har fået type 1-diabetes, skriver Dagens Medicin .

GAD er et protein, som findes naturligt i hjernen og i de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Det svenske firma Diamyd, som har været med til at finansiere undersøgelsen, er ved at udvikle en vaccine baseret på proteinet.

I undersøgelsen indgik 70 patienter mellem 10 og 18 år med nydebuteret diabetes. Samtlige patienter havde antistoffer mod GAD. Halvdelen af deltagerne fik subkutane indsprøjtninger med det aktive stof, den anden halvdel placebo. I begge grupper faldt insulinsekretionen.

Insulinniveauet måltes ved hjælp af markøren C-peptid. På det primære effektmål, fastende C-peptid, var der ingen forskel mellem grupperne efter 15 måneder. Efter 30 måneder var der en signifikant mindskning af niveauet af markøren i den gruppe, som havde fået GAD, hvilket tyder på, at vaccinen kan have en beskyttende effekt.

Effekten blev kun set hos patienter, der fik vaccinen inden for seks måneder efter sygdomsdebut. Det tyder på, at vaccinen har et potentiale til at bevare, men ikke gendanne bugspytkirtlens funktion.

Kilde: Dagens Medicin

Læs artiklen i New England Journal of Medicine

 




Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden