Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
20-08-2008

Frygt for gendoping ved olympiaden i Beijing

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
The World Anti-Doping Agency (WADA) har op til olympiaden i Beijing finansieret forskning i at afsløre genetisk doping i blod- eller urinprøver. Efter nogle år med skuffende fremskridt er genterapi-forskningen begyndt at kunne fremvise resultater, og nogle af dem vil formentlig søges brugt til genetisk doping, skriver Etisk Råd.

olympiske ringe

Det gælder for eksempel Repoxygen, som er udviklet af det britiske firma Oxford BioMedica, til at behandle alvorlig blodmangel. Hertil anvendes et modificeret gen, som koder for EPO, erythropoietin, der er et protein, som fremmer produktionen af røde blodlegemer. Genet transporteres ind i patientens celler ved hjælp af en virus-baseret metode, og får dermed cellerne til at varigt at øge produktionen af EPO-proteinet. Det åbner naturligvis helt nye perspektiver for doping af sportsfolk, og er én af grundene til, at mange forudser, at det vil blive anvendt ved dette års olympiade.

En anden fristelse for sportsfolkene vil være at forøge muskelmassen ved hjælp af genterapi. Det er gjort hos mus, mest omtalt er et forsøg fra 1998, hvor Lee Sweeney og kolleger fra University of Pennsylvania injicerede en virus med et gen, som får cellerne til at producere den insulinlignende vækstfaktor 1, der regulerer muskelvæksten, i mus. Forsøgene, som sigter mod at finde en behandling for muskelsvind, virkede, og musen fik 15% større muskelmasse end almindelige mus. Forskerne regner med, at der vil gå år, før behandlingen vil være klar til at teste på mennesker, alligevel får de hele tiden henvendelser fra sportsfolk, som gerne vil være forsøgspersoner af medikamentet.

Læs hele artiklen på Etisk Råd

 

Kilde: Etisk Råd

 




Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden