Forskning i renseanlægs mikrobiologi kan redde menneskeliv

Forskere fra Aalborg Universitets Sektion for Bioteknologi har gennem en årrække eksperimenteret med at udvikle nye og forbedrede metoder til diagnose af bakterieinfektioner. Metoderne er egentlig udviklet til brug på renseanlæg og andre steder, hvor der er mange bakterier samlet på et sted, og hvor der er behov for meget præcise beskrivelser af mikrobiologien. Men sammen med Teknologisk Institut og Rigshospitalet er der med succes eksperimenteret med at bruge metoderne på mennesker med forskellige typer infektioner, oplyser professor Per Halkjær Nielsen fra Aalborg Universitet. 
 
"Vi kan se, at man ved traditionelle metoder til identifikation af de sygdomsfremkaldende bakterier, hvor man dyrker bakterierne på specielle næringsholdige plader, kun får en del af svaret. Men vores forbedrede metoder, der kigger på bakteriernes DNA, afslører at andre bakterier ofte også kan være til stede, og måske behøver en anden behandling. Med andre ord: Fremover kan vi lave mere pålidelige og meget hurtigere diagnoser ved infektioner", siger Per Halkjær Nielsen.
 
Resultaterne er så lovende, at der nu er afsat 15 millioner kroner på Finansloven til et demonstrationsprojekt, hvor Aalborg Universitet, Rigshospitalet og Teknologisk Institut skal samarbejde med hospitalerne. Pengene kommer fra en pulje, som skal være med til at spare arbejdskraft i det offentlige. Bakterie-projektet er interessant i den sammenhæng, fordi det kan forkorte patienternes indlæggelsestid. Hvert år er der på sygehusene langt over 100.000 infektionsrelaterede indlæggelser, hvor patienterne i gennemsnit er indlagt i fem dage.
 
At teknologi udviklet til renseanlæg kan bruges i sundhedsvæsnet kan umiddelbart virke lidt overraskende. Men forklaringen er, at Aalborg-forskerne har benyttet metoder, som er universelt anvendelige.
 
"Gennem de seneste år har vi forsket intenst i netop identifikation af bakterier i renseanlæg, infektioner og andre steder. Vi er nået så langt, at vi har udviklet en værktøjskasse, som gør det muligt på en forholdsvis simpel måde at foretage en hurtig og korrekt identifikation. Vi kan blandt andet hæfte en selvlysende markør på bakteriernes DNA, og dermed gøre bestemte bakteriearter selvlysende. Derved kan vi skelne dem fra andre bakterier", forklarer professor Per Halkjær Nielsen.

Kilde: Aalborg Universitet

Forskerne bag projektet: