Flere overlæger på landets genlaboratorier bekræfter denne stigning overfor Nyhedsavisen.
Leder af Molekylærgenetisk Laboratorium på Rigshospitalet, Marianne Schwartz fortæller, at der alene på hendes afdeling foretages gentests af omkring 2500 personer om året. Hun mener, at det er en god udvikling. "Det er nødvendigt, både diagnostisk og prognostisk, for vi ved, hvad arveligheden betyder for udviklingen af sygdommen, og derfor er det godt at vide, hvor stor ens risiko er for at udvikle den," siger hun.
Foregribe sygdomme
Overlæge på Århus Universitetshospital, Jens Michael Hertz bekræfter stigningen. "Årsagen til stigningen er for det første, at der nu er bedre muligheder for at undersøge, om man har en arvelig sygdom, og man har mulighed for at gøre noget. Hvis man får påvist en genfejl, har man mulighed for at indgå i kontrolprogram, og få fjernet det væv, der er udsat. Men det skyldes også en større bevidsthed i befolkningen," siger han.
Afslører også uhelbredelige sygdomme
Men det er ikke alle arvelige sygdomme, som man kan skride ind overfor og behandle, så man skal overveje nøje om man ønsker at vide, om man er arveligt disponeret for f.eks. alzheimers. Med gentesten får man også sine nærmeste slægtninges genfejl, da man deler gener, så det skal man, ifølge Jens Michael Hertz, også være bevidst om.
Kilde: Dagens Medicin