14-01-2008
Få en realkompetencevurdering
Overvejer du efter- og videreuddannelse, har du hos FTF mulighed for at få en realkompetencevurdering, der gør det lettere at synliggøre dine kompetencer og få præciseret, hvor der er behov for udvikling.
Siden august 2007 har alle kunnet få vurderet deres realkompetencer, når de søger efter- eller videreuddannelse. En realkompetencevurdering kan gøre det lettere at komme ind på – og hurtigere at gennemføre – en uddannelse. For FTFerne er de nye muligheder især centrale i forhold til videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser.
Efter vedtagelsen af Lov om udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet kan alle få vurderet deres realkompetencer, når de skal uddanne sig. Loven drejer sig om realkompetencevurdering ind i VEU-systemet og omfatter ikke videnskabsministeriets område, fx masteruddannelser.
Læs mere om realkompetencevurdering på FTF