En historisk 1. maj

I dag fejrer vi fagbevægelsens store internationale mærkedag. Samtidig er vi gået ind i strejkens 16. dag. Dagen i dag er dermed i mere end en forstand historisk. Jeg er overbevist om, at vi snart vil kunne se tilbage på det forløb, vi befinder os i lige nu, og konstatere, at det faktisk lykkedes os at slå hul i betonmuren: i de seneste uger, både under og op til den igangværende konflikt, har vi fået sat begrebet ligeløn på dagsordenen på en måde, som ikke er set i mange årtier. Og det sker med bred opbakning fra befolkningen. Det viser flere undersøgelser. Det er netop i det historiske perspektiv, vi skal betragte det, der foregår ude på de 16 laboratorier og blodbanker, der er udvalgt til at være spydspidser i kampen for en højere løn for bioanalytikere. En retfærdigere løn. Både her og nu, i denne overenskomstperiode med 15 procent mere over de næste tre år. Men også på længere sigt med en nedsættelse af en ligelønskommission, der skal kulegrave de uligheder, der er mellem kvinde- og mandeløn og løn mellem privatansatte og offentligt ansatte med samme uddannelsesbaggrund. Og en sådan kommission skal ikke bare kulegrave forholdene. Den skal også være med til at rette op på dem!

Jeg er fuldstændig klar over, at når man har været i strejke i to samfulde uger, ja, så er det for længst begyndt at tære på en selv og ens kolleger. Kampgejsten vil uundgåeligt gå i bølger. Bioanalytikere ønsker jo altid at gøre deres arbejde så godt som overhovedet muligt. Det vil derfor af mange opleves som meget utilfredsstillende at skulle sige nej til ikke-akutte patienter i ambulatoriet og afvise analyser, som man ellers finder højst relevante og nødvendige at udføre. Det er både psykisk og fysisk hårdt at køre sin arbejdsplads på et nødberedskab, når man ved, hvordan tingene burde gøres. Det er imidlertid konsekvensen, når man strejker, og uomgængeligt, hvis en arbejdskonflikt skal have nogen som helst effekt. Det er derfor vigtigt, at vi står fast og fortsætter vores kamp. Og først og fremmest hjælper hinanden med at holde humøret oppe. Støt jeres tillidsrepræsentanter; de trækker det helt store læs i disse uger.

I Sundhedskartellet mener vi, at vi står med en enestående historisk chance for omsider at få taget det første skridt til at udligne nogle gamle uretfærdigheder og afhjælpe nogle nyere rekrutteringsproblemer. Det er intet mindre end vores sundhedsvæsen, der er på spil.
Derfor håber jeg, at I på denne særlige dag stadig er ved godt mod og kan se såvel den langsigtede som den samfundsrelevante mening med konflikten.

Fortsat god 1. maj.

Med venlig hilsen
Anne Lise Madsen, formand.