Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
08-12-2008

DSA er stadig billigst

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
DSA er fortsat Danmarks billigste a-kasse med en pris på under 700 kr. om året – også selvom andre a-kasser prøver at overbevise om det modsatte i dyre reklamer på TV.

dsa

Tirsdag den 2. december blev årets benchmarkingrapport af a-kasserne offentliggjort, og i en tid med finansiel krise og stor usikkerhed om a-kassernes fremtid er det glædelig, at DSA igen i år har opnået flotte resultater, skriver DSA på deres hjemmeside.

"Gennem de seneste seks år har vi oplevet en medlemstilvækst på 40 pct., og vores arbejde med at yde god service for medlemmer har båret frugt", fortæller Grete Christensen, formand for DSA.

"Oplevelsen af DSA som en livslang samarbejdspartner er mærkbar, og det betyder i rapporten, at vi er den a-kasse, hvor medlemmerne hurtigst kommer i arbejde, at vi har den korteste sagsbehandlingstid, og at 96 pct. af alle lovpligtige samtaler gennemføres til tiden.

DSA er en fagligt afgrænset a-kasse med sundhedsuddannede jobkonsulenter, der netop kan identificere sig 100 pct. med medlemmernes faglige profil og kompetencer. De har et tæt samarbejde med arbejdsgivere og jobcentrene rundt omkring i landet. Derfor er DSA i stand til at sætte handling bag ordene til gavn for medlemmerne.

DSA fastholder administrationsbidraget også i år

På trods af stigende inflation holder DSA prisen i ro i 2009. Desværre går det ikke samme vej med statsbidraget. Et a-kassekontingent består af et administrationsbidrag og et statsbidrag. Hvert år stiger statsbidraget med en bestemt procentsats. I 2009 stiger det således med 3,1 pct.

"Det er ærgerligt, at medlemmerne igen oplever en lille stigning på kontingentet, på grund af, at statsbidraget stiger," udtaler direktør i DSA, Merete Nedergaard. "Det havde været et fint signal, hvis også Claus Hjort Frederiksen havde holdt prisen i ro på statens vegne, i stedet for at beklage sig over for dyre a-kasser."

Om benchmarkingrapporten

Det er Arbejdsdirektoratet, der hvert år benchmarker dvs. sammenligner arbejdsløshedskasserne i forhold til administrationsudgifter, produktivitet og kvalitet i sagsbehandlingen.

Læs hele rapporten her.

Kilde: DSA

 




Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden