Det koster strejken

Det er klart, at de 0,5 procent ekstra, vi har fået nu, ikke opvejer de reelle omkostninger ved strejken, dvs. ikke hvis man ser det over en kort periode. Men de 0,5 procent er varige, dbio’s medlemmer får dem altså hvert år i al fremtid, hvorimod de penge, der er brugt på strejken, kun er brugt en gang og derfor kun skal betales en gang. Derudover, så handler forliget ikke kun om de 0,5 procent, som både Anne Lise Madsen og Connie Kruckow har påpeget adskillige gange allerede.

Der var to hovedkrav ved strejken: 15 procent og en ligelønskommission. Vi har hele tiden vidst, at Danske Regioner ikke kunne give os en ligelønskommission. Men de har givet os det bedste, de kan; en utvetydig anbefaling til regeringen om at nedsætte den kommission, Sundhedskartellet har ønsket sig. 

Endelig er det vigtigt ikke at glemme vores moralske sejr; Danske Regioner fandt 0,5 procent ekstra, selv om de hele vejen igennem forhandlingerne og strejken fastholdt, at de ikke havde og ikke kunne finde flere penge. Vi har vist, at det nytter at strejke. Vi har sprængt rammen. Vi har sat ligeløn på dagsordenen, både i befolkningen og blandt politikerne. Disse både kort- og langsigtede resultater modsvarer efter dbio’s hovedbestyrelses opfattelse omkostningerne ved strejken.

Hvor længe kunne vi strejke

dbio har i løbet af de 60 dage, strejken kommer til at vare, inden den bliver suspenderet, brugt ca. 11 millioner kroner. Strejken har altså vist sig at være væsentligt billigere end de 2 mio. kroner om ugen, vi på forhånd havde regnet med. Som det tidligere er meldt ud, havde dbio inden strejkens begyndelse sikret sig, at vi havde 25 mio. til rådighed umiddelbart. For dbio’s vedkommende er der altså ikke hold i påstanden om, at vi ikke havde råd til at strejke længere.

Vi kan selvfølgelig ikke gøre det endelige regnestykke op, før vi har udbetalt de endelige opgørelser vedrørende konfliktkontingent og fået alle regningerne ind i forhold til busser, t-shirts, tørklæder og alt det andet, der er brugt penge på under strejken. Men det ser altså ud til, at det bliver billigere, end vi havde regnet med, på grund af nødberedskabets omfang.

Konfliktkontingent giver sikkerhed

dbio har indtil nu opkrævet én måneds ekstra kontingent. Og hovedbestyrelsen har besluttet, at der skal opkræves endnu en måned. Kontingentet udskrives nu - og vil blive opkrævet i september 2008. Med de to kontingenter får dbio fyldt knap halvvejs op i forhold til de penge, der er brugt på strejken. Derefter beslutter dbio’s kongres i oktober 2008, om konfliktfonden skal fyldes yderligere op, ud over de ordinære indbetalinger på 18 kr. pr. kontingentindbetaling.

Hovedbestyrelsen har tidligere vedtaget som princip, at konfliktkassen skal være fyldt igen, når vi når frem til den næste offentlige overenskomstforhandling i 2011. På den måde er der råd til at bruge strejkevåbnet, både hvis det bliver nødvendigt i den mellemliggende periode, fx i forbindelse med forhandlingerne om fornyelse af PLA-overenskomsten, og hvis kampen om ligeløn til de offentligt ansatte betyder, at vi skal i konflikt igen næste gang.

”Det er vigtigt, at strejkekassen aldrig kommer i bund, heller ikke selv om konflikten bliver langvarig – vi skal jo altid være klar til at tage strejkevåbnet i brug. Når dbio går i strejke koster det et anseligt beløb, da nødberedskabet på de strejkende arbejdspladser langt fra omfatter alle bioanalytikere – det er jo heller ikke meningen med strejken. Der gøres dermed et kraftigt indhug i garantifondet, som det vil tage lang tid at udligne ved hjælp af det almindelige bidrag på 18 kr. – hvor lang tid afhænger naturligvis af strejkens omfang og længde”, siger dbio’s formand Anne Lise Madsen.