07-04-2008
Der indrapporteres flere fejl
Sundhedsansatte indsender flere rapporter om fejl. Fra 2006 til 2007 er antallet af indrapporteringer om fejl og utilsigtede hændelser til regionerne steget med 31 pct., mens antallet af vidererapporteringer til Sundhedsstyrelsen er steget med 55 pct.
Læger, sygeplejersker og andre har i 2007 anmeldt over 20.368 fejl og andre utilsigtede hændelser på sygehusene. Ud af disse er 19.217 rapporter blevet sendt videre fra de fem regioner til Sundhedsstyrelsen.
Arbejde i sundhedssektoren er komplekst og alle sundhedspersoner vil i løbet af deres karriere komme ud for utilsigtede hændelser. Indrapporteringerne bidrager til større viden om de situationer, hvor der er størst risiko. Det kan både den enkelte og ledelserne på sygehusene bruge til at forebygge nye triste tilfælde lokalt. At stadig flere sundhedspersoner indrapporterer er derfor positivt. Det er ikke udtryk, at der sker flere utilsigtede hændelser, siger overlæge Anne Mette Dons, chef for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen i en kommentar på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Fejl i forbindelse med medicinering står for 35 pct. af de utilsigtede hændelser i 2007. 14 pct. af hændelserne drejede sig om forvekslinger og fejlkommunikation. To pct. af hændelserne er vurderet som meget alvorlige. Det drejer sig blandt andet om tilfælde, hvor patienter er døde efter at have fået medicin for sent eller i forkert doser.
Se rapporten
Kilde: Dagens Medicin