Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
23-01-2008

Delforlig med Danske Regioner

Sundhedskartellet mødtes den 21. januar 2008 med arbejdsgiverne fra Danske Regioner. Der er indgået et delforlig, som blandt andet omfatter TR’s vilkår og 6. ferieuge.

OK 08

TR-vilkår
Fremover skal der aftales tillæg til alle TR begrundet i deres arbejdsfunktioner og opgaver. Det er en forudsætning for tillægget, at "den enkelte tillidsrepræsentant efter en konkret vurdering varetager" opgaver til gavn for arbejdspladsen. Der var en fælles politisk forståelse mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner af, at det er vanskeligt at forestille sig, at tillidsrepræsentanter alene er det af navn og ikke af gavn. Det er Sundhedskartellets forventning, at alle TR vil være berettiget til tillæg.
I MED-aftalen indskrives en opfordring til, at ledelsen ved omstruktureringer m.v., der indebærer, at en institution er placeret på forskellige geografier, overvejer muligheden for at aftale flere TR’er pr. OK-gruppe.
Herudover er der indsat en bestemmelse om en forventnings- og afklaringssamtale mellem TR og leder, når en ny TR er blevet valgt. Samtalen skal handle om balancen mellem tidsanvendelse i forbindelse med TR-hvervet og vedkommendes arbejde.
Endelig er opsigelsesvarslet for TR blevet forlænget, så det nu er det individuelle opsigelsesvarsel tillagt tre måneder. 

6. ferieuge
Friheden til at vælge mellem at holde 6. ferieuge eller at få den udbetalt er bevaret. Medarbejderen, der ønsker 6. ferieuge udbetalt, skal give sin arbejdsgiver besked om det inden den 1. oktober i ferieåret eller en evt. senere dato fastsat af regionen.
Herudover gives den enkelte medarbejder mulighed for at vælge udbetaling med 12% feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn. Man skal dog vælge dette allerede ved optjeningsårets start. 

Læs selve forliget og følg med i OK 08 på www.dbio.dk/ok08




Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden