29-10-2008
Bioanalytikere og lægemiddelloven
dbio har sendt et forslag til ændring af lægemiddellovens afgrænsning af sundhedspersoner til Ministeriet for sundhed og forebyggelse. I lægemiddellovens paragraf 66, stk. 2 er bioanalytikere ikke omfattet som sundhedspersoner. Det er meget uhensigtsmæssigt, mener dbio.
Når bioanalytikere i lægemiddelloven henregnes som offentlighed betyder det, at der ikke må reklameres for lægemidler til bioanalytikere. Det har samtidigt den konsekvens, at bioanalytikere på lige fod med andre sundhedspersoner ikke kan deltage i kurser udbudt af lægemiddelindustrien.
"Bioanalytikere er autoriseret sundhedspersonale med en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse, og mange bioanalytikere arbejder med lægemidler såvel i primærsektoren som på sygehusene, men kan nu ikke deltage i lægemiddelindustriens kurser på trods af, at kurserne kan have stor faglig relevans", lyder det blandt andet i brevet til ministeriet.
Læs brevet her: