Solveig er 42 år og mellemleder i en patologisk afdeling. Hun føler, at hun ikke længere slår til som leder og har i det seneste år haft en del sygedage. Bjørn på 61 har sværere og sværere ved at klare vagtarbejdet i blodbanken. Især nattevagterne slider.
De tre eksempler på bioanalytikere i hver sin livsfase er hentet fra en livsfasepolitik, som de norske bioanalytikeres organisation "Bioingeniørfagligt Institut" netop har udgivet. Udgangspunktet for politikken er, at bioanalytikerne har særlige behov i deres arbejde, alt efter hvilken del af livet de befinder sig i. Den norske organisation opererer med tre hovedgrupper af livsfaser i arbejdslivet: Den nye medarbejder, den etablerede medarbejder og seniormedarbejderen. Hver gruppe lægger vægt på forskellige forhold i deres arbejde.
Den etablerede medarbejder ønsker måske en fleksibel og individuel arbejdstid, så hun kan nå at hente og bringe børnene, mens det for senioren kan lette arbejdslivet med færre vagter eller en ugentlig fridag. Pjecen giver også nogle bud på, hvordan en afdeling selv kan arbejde med at
indføre en livsfasepolitik.
Pjecen kan læses og downloades på www.nito.no/dm/public/181716.PDF.