Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
19-06-2008

20 mio. kr. til gode idéer

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
For første gang kan der den 24. september 2008 søges midler til medarbejderdrevne innovationsprojekter i den offentlige sektor. Der er med trepartsaftalen afsat en pulje på 20 mio. kr., som vil blive udbudt i årene 2008-2011.

pulje

Puljen bliver et fjerde indsatsområde under program for brugerdreven innovation. Medarbejderdreven innovation handler om systematisk at opsamle og inddrage ideer og erfaringer fra et bredt udsnit af medarbejdere og at få sat denne viden i spil i forhold til innovation og nyudvikling. Projektet udmøntes som en særskilt indsats under Erhvervs- og Byggestyrelsens program for brugerdreven innovation. Der indkaldes til første ansøgningsrunde i efteråret med ansøgningsfrist 24/9. Der vil bl.a. være fokus på projekter, der udvikler, afprøver og formidler metoder til medarbejderdreven innovation, og som arbejder med at skabe en klar strategi for innovation.

Brugerdreven innovation

Udover puljen for medarbejderdreven innovation er der afsat en anden pulje til brugerdreven innovation.

Offentlige arbejdspladser kan på lige fod med private arbejdspladser også ansøge om midler fra program for brugerdreven innovation, hvorunder der i alt er afsat 100 mio. kr. årligt i forbindelse med forliget om den såkaldte globaliseringspulje. Der er nu igangsat en ny ansøgningsrunde med frist 24/9, og et af de nye temaområder er ”Brugeren i centrum for innovation af borgernære velfærdsydelser”.

Læs mere på www.brugerdreveninnovation.dk




Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden