Ny forskning om styring af stamcellers udvikling

Kristian Helin, der oprindeligt er uddannet kemiingeniør fra DTU, og hans gruppe fra Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet har fundet ud af, at det er molekylet JARID2, der styrer udviklingen af specialiserede celletyper fra embryonale stamceller ved at regulere, hvornår bestemte gener aflæses i cellen, skriver Ingeniøren.

JARID2 påvirker et proteinkompleks kaldet PRC2, som medvirker til at pakke cellens arvemateriale, DNA, så det ikke kan aflæses.Derved forhindres produktion af de proteiner, som er nødvendige for specialiserede celletypers udvikling og funktion. På det rette tidspunkt i fostertilstanden sørger JARID2 så for, at de korrekte proteiner produceres. Forskerne har studeret JARID2 i embryonale stamceller fra mus og fandt, at hvis JARID2 fjernes fra cellerne, kan de ikke længere udvikles til specialiserede celler.

Ny behandling mod kræft

Denne viden bidrager med afgørende forståelse af de grundlæggende mekanismer for normal udvikling af kroppens celletyper, men giver også ny forståelse for sygdomme som kræft. Når kroppens celler er specialiserede, begrænses deres vækst, mens kræftceller har mistet denne specialisering og vokser ukontrollabelt.

Dette kan være konsekvensen, hvis der er for meget JARID2 i nogle af kroppens celler. I dette tilfælde kan det forhøjede niveau af JARID2 potentielt anvendes i behandlingsøjemed, hvis man kan designe medicin, der sænker mængden og dermed åbner for produktion af specialiserings-proteiner i kræftcellerne.

Åbner for stamcelleterapi

Omvendt kan kunstig forøgelse af JARID2 i allerede specialiserede celletyper, som for eksempel nerveceller, potentielt anvendes til at omdanne cellen til en stamcelle. Dette kan have betydning for anvendelsen af stamcelleterapi, hvor stamceller bruges til at danne mange nye specialiserede celler, som kan hele og reparere forskellige væv i kroppen.

Den nye viden om JARID2 er dermed banebrydende indenfor grundlæggende cellebiologi, men åbner på sigt også mange muligheder for anvendelse i forbindelse med sygdomsbekæmpelse, lyder det fra Københavns Universitet.

Kilde: Ingeniøren.