Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
13-01-2010Del på facebook

Mere end hveranden dansker vil have ligeløn

Lotte Kamph  lka@dbio.dk
Hele 53 procent mener, at ligeløn er det emne, der bør sættes øverst på dagsordenen under overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Det viser en måling foretaget af Gallup for Berlingske Tidende.

ligeløn
Foto: Fra en happening for ligeløn i anledningen af Lønkommissionens midtvejsmøde i september.

"Med konflikten i foråret 2008 fik vi (Sundhedskartellet, red.) virkelig sat ligelønsproblematikken på dagsordnen og gjort danskerne opmærksomme på problemet. Det tror jeg er en væsentlig årsag til, at så mange danskere nu udpeger ligeløn, som højeste prioritet," siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet.

Et af resultaterne af konflikten forrige år var blandt andet nedsættelsen af lønkommissionen, hvori Sundhedskartellet er repræsenteret. Og netop lønkommissionens afsluttende rapport, der forventes ved udgangen af maj måned i år, skal bruges i det i videre arbejde for ligeløn, mener Grete Christensen. "Vi vil fremadrettet kunne bruge Lønkommissionens arbejde, men manglen på ligeløn er en del af en manglende ligestilling. Det er en kamp der skal kæmpes på det politiske niveau. Det løser vi ikke udelukkende ved overenskomstbordet," slutter Grete Christensen.

Kilde: DSR

Kommentarer

Afsender Indlæg

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Kommentar
Verificering



Læs også...
Børn på hospital
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.
Gå til hjemmesiden