Mandag den 8. marts 2010 er det 100-års dagen for Kvindernes Internationale Kampdag. Dagen blev indstiftet på dansk grund i 1910 og har altid haft en særlig betydning for de danske kvinders kamp for lige arbejdsvilkår og lønforhold. En kamp, der banede vejen for kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og tidligt gjorde Danmark til et foregangsland for kvinders uddannelse og beskæftigelse.
I anledning af 100-året afholder Sundhedskartellet og en række faglige organisationer en konference i Landstingssalen på Christiansborg. Som faglige organisationer med stor kvinderepræsentation ønsker vi at markere dagen og gøre status for kvinder på det danske arbejdsmarked.
Program
Der vil være indlæg fra politikere. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder en videotale, og næstformand for Socialdemokraternes folketingsgruppe Mette Frederiksen taler om "Status over ligestillingen".
Tre eksperter er inviteret til at holde oplæg:
Professor Nina Smith holder oplæg med titlen "Frem og tilbage for ligestillingen på det danske arbejdsmarked?".
Professor Bent Greve holder oplæg om "Køn, arbejde og økonomiske muligheder".
Lektor Dorthe Pedersen, CBS, om "Den danske model og ligeløn – Kan og skal Christiansborg eller aftaleparterne sætte en ny politisk dagsorden?".
Sundhedskartellet afholder konferencen i samarbejde med FOA, BUPL, Socialpædagogerne, Dansk Magisterforening, Teknisk Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening, 3F og HK.
Andre aktiviteter den 8. marts
Besøg hjemmesiden: www.8marts2010.dk
Læs også Sundhedskartellets ligeløns pjece