Hvem fortjener Ligelønsprisen 2010?
Sundhedskartellet uddeler for første gang en ligelønspris, som gives til en person, institution eller organisation, der har gjort en særlig indsats for at fremme ligeløn. Kom med dit bud på en mulig kandidat til prisen.
Med ligeløn menes ligeløn mellem mænd og kvinder, mellem privat og offentlig arbejdsmarked og mellem sammenlignelige uddannelsesniveauer og arbejdsopgaver. Den særlige indsats kan være at gøre ligelønsdebatten synlig i offentligheden via politiske initiativer, debat, forskning eller særlige enkeltsager.
Danske Bioanalytikere indstiller udvalgte forslag til Sundhedskartellet, som vil stå for den endelige udvælgelse.
Skriv dit bud på en mulig kandidat, samt begrundelse for hvorfor, du mener, at denne kandidat skal have prisen, og send det til webredaktør Lotte Kamph på lka@dbio.dk senest onsdag den 27. januar.
Sundhedskartellets ligelønspris uddeles den 1. maj 2010.