Hurtig diagnostik til patienter med uspecifikke symptomer

”I dbios høringssvar til Sundhedsstyrelsen beskrev vi, at bioanalytikere med særligt kendskab til diagnostik på kræftområdet vil være oplagte deltagere i de multidisciplinære teams, som skal sørge for at patienten bliver hurtigt udredt. Bioanalytikerne kan bidrage med deres laboratoriefaglige viden og på den måde bl.a. nedbringe ventetiden på prøver og analyser”, siger Lotte Gaardbo.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 07.12.2011 ”Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft”.

Pakkeforløbet er en del af Kræftplan III og skal sikre hurtig udredning af patienter med uspecifikke symptomer. Udredningen foregår i et samarbejde mellem almen praksis og udredningsenheder på hospitalerne – også kaldet diagnosecentre.

I august 2011 sendte Danske Bioanalytikere høringssvar til Sundhedsstyrelsens udkast til pakkeforløbet. Flere ledende bioanalytikere og laboratoriefaglige konsulenter har været med til at udforme høringssvaret. Nogle af Danske Bioanalytikeres kommentarer om, hvilke prøver der bør indgå i pakkeforløbene, og hvilke svartider, der er mulige, har arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen skrevet ind i det endelige pakkeforløb.

Arbejdsgruppen har imidlertid ikke taget hensyn til dbios forslag om at inddrage bioanalytikere i udredningsteamene:

”I hvert diagnostisk center, skal patienten have en forløbskoordinator. Denne stilling ville også være  oplagt for en bioanalytiker, som har et bredt kendskab til hele den diagnostiske vifte og kender de diagnostiske afdelingers muligheder for hurtige svar. En bioanalytiker kan også assistere, når klinikerne modtager svar på analyser, ligesom bioanalytikeren kan tage de prøver, som er aktuelle for patienten”, siger Lotte Gaardbo.

Implementeringen af pakkeforløbene er regionernes ansvar og den lokale organisering af udredningsenhederne kan variere fra hospital til hospital.

Danske Bbioanalytikere mener, det er vigtigt, at laboratorieledelserne bliver involveret i det lokale sygehus’ strategi for tilrettelæggelse af udredningsforløbet. Laboratorieledelsen skal være informeret om udredningsenhedens ønsker og behov og kunne byde ind med forslag til, hvordan patientens udredning bliver bedst muligt”, siger Lotte Gaardbo.