Hjælp Danske Bioanalytikere med at hjælpe dig – og vind en iPad
På tirsdag den 10. januar sender dbio en elektronisk spørgeskemaundersøgelse ud til alle medlemmer, der har en e-mail adresse i vores medlemskartotek. I undersøgelsen bliver du blandt andet spurgt om, hvad du ønsker af din fagforening, og dit svar skal bruges til at gøre dbios tilbud og service til medlemmerne endnu bedre.
Vi håber, at du vil deltage i tilfredshedsundersøgelsen og dermed hjælpe Danske Bioanalytikere med, at blive en fagforening, som i endnu højere grad leverer den service, du har behov for. Det kræver ingen særlige forudsætninger at besvare spørgsmålene, og alle input er relevante. Din besvarelse håndteres fortroligt af MSI Research ved Aarhus Universitet og din anonymitet er sikret.
Når du deltager i medlemsundersøgelsen, er du med i konkurrencen om en iPad 2 og 10 gavekort á 200 kr.