Efter et møde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen, DA, KL, PLO og Sundhedsministeriet er der nu en fælles forståelse for brugen af hhv. muligheds- og friattesten.
Den 5. oktober 2009 blev der indført en ny lægeerklæring som kaldes mulighedserklæringen. Blanketten til den tidligere lægeerklæring om uarbejdsdygtighed blev ved samme lejlighed afskaffet som resultat af aftalen i september 2008 mellem arbejdsmarkedets parter, staten og kommunerne om indsats mod sygefravær.
Der har imidlertid hersket en del usikkerhed på arbejdspladserne - både blandt arbejdsgivere og medlemmer - om hvordan man kunne skaffe lægeerklæringer fremover.
dbio har i tidligere indlæg, både her på hjemmesiden og i fagbladet, beskrevet de nye regler samt de usikkerheder der har været i forhold til den nye lov.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har på grund af usikkerheden drøftet behovet for præcisering af reglerne med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Praktiserende Lægers Organisation og Sundhedsministeriet.
Om friattesten
Friattesten er en ”almindelig lægeerklæring” og kan eksempelvis benyttes i følgende situationer:
- Sygemeldt ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver
- Sygemelding i opsigelsesperiode
- Sygemelding i ferie
- Afskedigelsessituation
- Længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring
Alle er enige om, at mulighedserklæringen bredt kan anvendes med henblik på at få nedbragt sygefraværet. Hvis arbejdsgiverne har brug for lægefaglig dokumentation for, at en medarbejder er syg, vil lægen anvende en fri attest til at afgive en erklæring på.
Endvidere trådte der den 4.1.2010 ny regler om afholdelse af opfølgningssamtaler (sygesamtaler) og udarbejdelse af fastholdelsesplaner i kraft. Disse regler er ligeledes nærmere beskrevet på arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
Hjemmesiden "Børn på hospital" samler alt relevant materiale om børn på hospital. Målgruppen er alle, som har kontakt med børn - sundhedspersonale som forældre.