Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
LEDERRÅDET
dbio's lederråd arbejder for at sikre og udvikle bioanalytikerledernes vilkår og muligheder. Her kan du læse mere om lederrådets arbejde.
Lederrådet
LEDERUDDANNELSE
Går du og overvejer hvilken uddannelse i ledelse, som er helt rigtig for dig, så få et overblik over mulighederne her.
Lederuddannelse
Guide til en tid med besparelser
Klik her
05-05-2008

Konference om ledelse af ledere

Kirstine Sidenius  kdo@dbio.dk
Nogle chefer er langt fremme med at forholde sig aktivt og konkret til, hvordan de ønsker relationen til deres mellemledere, mens andre måske for første gang er gået fra at være leder for en gruppe medarbejdere til at blive chef for en gruppe ledere.

 

Danske regioner

Hvornår er det legitimt at tage ansvaret fra ledere? Hvordan praktiserer man synlig ledelse pr. distance? Hvordan motiverer man sine ledere? Hvordan udøver man ledelse af ledere?

Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive berørt, når Danske Regioner, KL og KTO i Væksthus for Ledelse inviterer til konference om ledelse af ledere. Konferencen afholdes af to omgange - En i København og en i Silkeborg.

På konferencen vil du blive præsenteret for et nyt procesværktøj som består af en række små film, der med forskellige vinklinger stiller skarpt på relationen mellem chefer og deres ledere.

Du får lejlighed til at høre en regional eller kommunal topleder fortælle om sine erfaringer med ledelse af ledere og du kan høre om høstede erfaringer i transformationen fra leder til chef. Desuden byder konferencen på oplæg om ledelse af ledere fra en offentlig kant, der ligger uden for det regionale og kommunale regi, men som byder på rigtig mange udfordringer og som måske kan give nyt stof til eftertanke.

Arrangementet finder sted d. 29. maj kl. 10:00 – 15:15 i København, Ingeniørforeningens mødecenter med oplæg af kommunaldirektør Henrik Kolind og d. 2. juni kl. 10:00 – 15:15 i Silkeborg, på Silkeborg Papirfabrik med oplæg af administrerende direktør, Region Syddanmark, Kjeld Zacho Jørgensen.

Pris 650,00 Kr. Tilmeld dig via mail til: lev@lederweb.dk

Målgruppe - Målgruppen for konferencen er primært for chefer og ledere, der har mellemledere under sig med personaleansvar. Endvidere henvender konferencen sig også til regionale og kommunale ledelseskonsulenter og HR-ansvarlige, der arbejder med chefudvikling. Ledere og chefaspiranter er også meget velkomne.

Baggrundsprojekt - Konferencen er det afsluttende resultat af et projekt i regi af Væksthus for ledelse om ledelse af ledere. Læs mere om projektet på Væksthus for Ledelses hjemmeside Lederweb.dk ved at klikke her>>




KONTAKTPERSON
Spørgsmål og kommentarer til LederNet kan sendes til Kirstine Sidenius på mail: kdo@dbio.dk
Se medarbejdere i Faglig afdeling
LEDERKURSER FRA FTF
LEDERNET NYT
Ønsker du at modtage nyheder fra dbio's LederNet ca. en gang om måneden?
Tilmeld dig her
FTF LEDERINFO
Her kan du finde FTF's nyheder for ledere.
Læs mere her>>
TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE
Fire værktøjshæfter hjælper dig til at finde din egen vej til trivsel og arbejdsglæde i lederrollen.
Klik her>>