Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
LEDERRÅDET
dbio's lederråd arbejder for at sikre og udvikle bioanalytikerledernes vilkår og muligheder. Her kan du læse mere om lederrådets arbejde.
Lederrådet
LEDERUDDANNELSE
Går du og overvejer hvilken uddannelse i ledelse, som er helt rigtig for dig, så få et overblik over mulighederne her.
Lederuddannelse
Guide til en tid med besparelser
Klik her
19-06-2006

Sund ledelse – Sunde medarbejdere

Kirstine Døssing  kdo@dbio.dk
Følelser smitter, og det gør stress også. Derfor bør lederne tage deres egne arbejdsforhold meget alvorligt og bruge APV-arbejdet til at sætte fokus på deres egne arbejdsforhold, mener to udviklingskonsulenter fra Århus Kommune.

 

”Spørgsmålet er, om vi skal sætte ind ved de stressede medarbejdere, eller om vi får en bedre effekt ved at starte på ledelsesniveau” siger Michael Martini Jørgensen , arbejds - og organisationspsykolog .

 

Der er på mange arbejdspladser ikke tradition for, at ledere og mellemledere bruger APV arbejdet til at sætte fokus på deres egne arbejdsforhold. Det er en stor fejl, mener to udviklingskonsulenter fra Århus Kommune. ”Vi har brugt megen tid på at lave APV´er i de sidste 10 år, og erfaringerne viser klart, at det ikke er ledernes problemstillinger, der kommer frem, når det gælder psykisk arbejdsmiljø. Det ligger meget fjernt for nogle ledere at tænke på deres eget miljø”, forklarer Jens Henrik Thulesen Dahl, civilingeniør og udviklingskonsulent.


Hans kollega, arbejds- og organisationspsykolog, ph.d., Michael Martini Jørgensen tilføjer: ”Lederne tænker ofte, at det ikke nytter noget at klynke. De opfatter måske det at være leder som, at de må klare sig selv - også selvom de har ondt i arbejdslivet. Men det er en fejl. Og med sine mange muligheder for at påvirke arbejdskulturen, udgør en stresset leder faktisk let kimen til et generelt dårligt arbejdsmiljø”.


Lederen viser vejen
Ud fra den tankegang har Udviklingshuset (en fusion af det tidligere BST og Center
for Kompentence udvikling) i Århus Kommune udarbejdet en vejledning med titlen ”APV for ledere – et værktøj til udvikling af ledernes psykiske arbejdsmiljø”. Heri skriver de to udviklingskonsulenter blandt andet om ledernes arbejde med egen stresshåndtering og om ”sund ledelse” - et begreb de gerne vil have bragt ind i debatten om det psykiske arbejdsmiljø.

Med den ny vejledning ønsker vi at betone vigtigheden af sund ledelse og understøtte lederne i, sammen med ligestillede lederkolleger, at arbejde med deres eget psykiske arbejdsmiljø. Lederne mangler simpelthen nogle redskaber, som kan hjælpe dem til at få taget fat om det her. Og et vigtigt sted at sætte ind, når vi taler arbejdsmiljø, det er netop ledelsen. Det er dem, der skal vise vejen. Vi tror på, at en sund ledelse også giver sunde medarbejdere”, forklarer Michael Martini Jørgensen.

En konto for trivsel
Formålet med at lave ”APV for ledere” er blandt andet at få lederne til at sætte ord på deres egne kilder til (arbejds-)stress. I den sammenhæng introducerer de to udviklingskonsulenter begrebet trivselskonto.

”Traditionel APV-tankegang er meget problemfikseret, men når vi taler psykisk arbejdsmiljø, så er den tankegang ikke så god, for det bliver hurtigt til en diskussion om placering af ansvar og skyld. Det handler om, at der skal skabes et rum for den her dialog. Hvis man samler flere ledere og giver dem mulighed for at snakke om det at være leder, så giver det også anledning til at få snakket om problemerne med det psykiske arbejdsmiljø”, forklarer Jens Henrik Thulesen Dahl.

Fokus på det positive
Et skema udgør rent fysisk lederens trivselskonto. Her er kolonner, som skal udfyldes med henholdsvis det trivselsfremmende og det trivselshæmmende fra arbejdslivet. For i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og herunder stress, mener de to udviklingskonsulenter, det er vigtigt også at fokusere på det positive og ressourcerne.

”Ved at have både det positive og negative med på trivselskontoen, sker der noget i processen, som vi mener, er med til at gøre den mere fremadrettet. Hvis lederne får plads til også at dele ud af deres positive erfaringer og fortælle om det, de gerne vil have mere af i deres job som ledere, ja så åbnes der op for et mere fremadrettet forløb. Hvem har egentlig lyst til kun at mødes om det negative? Det er måske også derfor, at lederne nogle gange stritter lidt imod det her APV for ledere, fordi de har et billede af, at det ofte kun handler om at finde fejl”, forklarer Michael Martini Jørgensen.

 

Vejledningen ”APV for ledere” udgives af Udviklingshuset i Århus Kommune, og den udkommer i løbet af et par måneder.

Kilde: Stress magasinet nr. 3
http://www.lederweb.dk/wm140515




KONTAKTPERSON
Spørgsmål og kommentarer til LederNet kan sendes til Kirstine Sidenius på mail: kdo@dbio.dk
Se medarbejdere i Faglig afdeling
LEDERKURSER FRA FTF
LEDERNET NYT
Ønsker du at modtage nyheder fra dbio's LederNet ca. en gang om måneden?
Tilmeld dig her
FTF LEDERINFO
Her kan du finde FTF's nyheder for ledere.
Læs mere her>>
TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE
Fire værktøjshæfter hjælper dig til at finde din egen vej til trivsel og arbejdsglæde i lederrollen.
Klik her>>