Afdelingsbioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling, Nykøbing F

 

Klinisk Biokemisk Afdeling, Nykøbing F., søger pr. 01.10.18 – eller efter aftale, en Afdelingsbioanalytiker.
Du skal indgå i det lokale afsnitslederteam, der består af to afdelingsbioanalytikkere og en ledende bioanalytiker. Stillingen er vagtfri.

Om afsnittet
Afsnittet i Nykøbing er en del af Klinisk Biokemisk Afdeling, NSR Sygehuse med udefunktion i Nykøbing F. hvortil der også er tilknyttet tre prøvetagnings-satellitter (Nakskov, Vordingborg og Stege)

Der er ca. 60 medarbejdere i afsnittet, heraf fire specialister og 12 superbrugere for afsnittets analyseudstyr.

Afsnittet er kompetenceopdelt i to grupper: kemi/immunkemi og hæmatologi/koagulation.

Den endelige tilknytning til en af de to kompetencegrupper finder sted i dialog i ledergruppen.

Lidt om ledelsesopgaven

  • Du indgår i den daglige personaleledelse i det lokale lederteam med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Du varetager, som en del af lederteamet arbejds- vagt- og ferieplanlægning samt andre planlægningsopgaver med den bedst mulige koordinering og ressourceanvendelse
  • Gennem et særligt fokus på den ene af kompetencegrupperne bidrager du sammen med de faglige specialister med at sikre et højt kompetenceniveau gennem kontinuerlig kompetenceudvikling og afholdelse af blandt andet medarbejderudviklingssamtaler
  • Du fungerer som ledelsesmæssig sparring – også på tværs i afdelingen, og formidler relevant viden
  • Du medvirker til at sikre en konstruktiv dialog med afsnittets/afdelingens samarbejdspartnere


Vi leder efter en afdelingsbioanalytiker der

  • Er uddannet som bioanalytiker og har erfaring med ledelse
  • Har, eller er villig til at tilegne sig diplomuddannelse i ledelse
  • Har gennemslagskraft, indføling og situationsfornemmelse
  • Kan skabe et godt læringsmiljø og en attraktiv arbejdsplads
  • Kommunikerer klart
  • Kan indgå i et forpligtende samarbejde med de øvrige ledere
  • Har en holistisk tilgang til afdelingen, dog med udgangspunkt i afsnittet
  • Støtter op omkring og deltager aktivt i implementering af ledelsesbeslutninger


Vi tilbyder

  • Et afsnit i løbende forandring
  • Gode og engagerede kolleger med humor, gensidig tillid og respekt
  • Stort fokus på arbejdsmiljøet
  • En afdeling der arbejder struktureret
  • Dynamik og teknologisk udvikling
  • Løbende organisatorisk udvikling
  • Målrettet arbejde med DANAK og OHSAS akkreditering
  • En arbejdsplads, hvor to dage ikke er ens


Hvis du er vores nye Afdelingsbioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling i Nykøbing fra 01.10.18, eller efter aftale, så send en skriftlig ansøgning med eksamensbeviser, CV og andre relevante oplysninger. Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til Ledende Bioanalytiker Gitte Lund Jensen, glj@regionsjaelland.dk.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest
Løn i henhold til gældende overenskomst, samt principperne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist 01.08.18
Ansættelsessamtaler i uge 20
Om NSR-sygehuse
NSR sygehuse har en vision om at blive de bedste blandt sammenlignelige sygehuse. Det arbejder vi målrettet på ved at styrke vores faglighed med konstant fokus på at strukturere og forbedre vores patientforløb gennem sammenhæng og samarbejde. Alle elementer skal i spil for at sikre kvalitet i behandlingen af vores patienter.
Vi har store ambitioner for vores sygehuse og udvikler styringen i sygehusvæsenet i nye retninger. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På den måde kan vi sikre mest mulig sundhed for flest mulige patienter.


Kontaktperson(er):
Navn: Gitte Lund Jensen
Stilling: Ledende bioanalytiker
Email: glj@regionsjaelland.dk
Telefon: 56515707
Navn: Hanne Bøgelund Bruun
Stilling: Afdelingsbioanalytiker m. ledelsesansvar
Email: hb@regionsjaelland.dk
Telefon: 56515704
 
Søg jobbet her
 
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Vi har viljen til at blive bedre hver dag
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.
Dit behov – vores fælles opgave

Vis alle jobs

Stillingstype:
Afdelingsbioanalytiker
Speciale:
 
Arbejdssted:
Nykøbing Falster Sygehus
Ansøgningsfrist:
01-08-2018
LinkedIn Email Twitter