Maigaard Fertilitetsklinik søger en bioanalytiker til vores team.


Med baggrund i markant øget aktivitet, ønsker vi at udvide vores team. Vi er en af Danmarks største private fertilitetsklinikker med specifik fokus på individuel og professionel behandling. Vi har tradition for at være fremsynede og villige til at være med i første linje, når nyt behandlingsudstyr skal efterprøves og vurderes. Som følge af dette er vores resultater fuldt på højde med de bedste i Europa.

Vi søger en positiv, engageret, selvstændig & initiativrig bioanalytiker med specifik interesse inden for fertilitetsbehandling.

Du vil indgå i et dynamisk team sammen med tre læger, fire bioanalytikere, tre jordemødre, en sygeplejerske og en sekretær. Du må gerne have gode sprogkundskaber, idet vi har mange udenlandske patienter.

Vi kan tilbyde et spændende job med mange forskellige opgaver, hvor du vil stifte bekendtskab med alle de nye tiltag inden for fertilitetsbehandling. Laboratoriet er opdateret og udstyret med nyt og avanceret udstyr.
Din arbejdsfunktion vil primært være i laboratoriet, men du vil også få patient kontakt dels ved æg udtagning og tilbagelægning evt. kombineret arbejdsopgaver i de andre grupper, da vi arbejder som et team.

Vi holder til i meget venlige og lyse lokaler. Der er gode pladsforhold, også med henblik på yderligere aktivitetsøgning.

Stillingen er på 32-34 timer/uge. Du vil indgå i et eksisterende rul der dog vil blive tilpasset, så der nu er 5 medarbejdere i gruppen.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.00 og 15.30, der skal påregnes weekend og helligdagsarbejde.
Løn i henhold til overenskomst. Arbejdstid aftales individuelt.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2019.

Ansøgningsfrist: mandag den 27. maj 2019. Der forventes jobsamtale i starten af juni måned.

Ansøgningen sendes til:
Maigaard Fertilitetsklinik I/S
Jens Baggesens vej 88 H
8200 Århus N
eller
mail@maigaard.dk
Klinikcheferne John Kirk, Mathilde Evaldsen eller Mads Riiskjær kan evt. kontaktes telefonisk på 86101388 for yderligere informationer.
 

Vis alle jobs

Stillingstype:
Bioanalytiker
Speciale:
Fertilitet
Arbejdssted:
Maigaard Fertilitetsklinik
Ansøgningsfrist:
27-05-2019
LinkedIn Email Twitter