Bioanalytiker til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital

 
På Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) søges 1 bioanalytiker 37 timer/uge til en fast stilling samt 1 bioanalytiker til et 3 måneders vikariat med kompetencer svarende til stillingsannoncen.
 
KMA udfører mikrobiologisk diagnostik og rådgivning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for sygehuse i Region Hovedstaden samt den primære sundhedstjeneste. Afdelingen er ansvarlig for den sygehushygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater.
 
Stillingerne vil være fast tilknyttet den bakteriologiske afdeling.

Vi tilbyder
  • Arbejdsopgaver indenfor det bakteriologiske, mykologiske og parasitologiske område.
  • Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient
  • Et godt tværfagligt og socialt miljø med dygtige og aktive kolleger
  • Indflydelse på egne arbejdstider
  • Modtagelse og udpakning af klinisk mikrobiologisk prøvemateriale
  • Udsåning, mikroskopi og inkubering af prøvemateriale
  • Aflæsning, identifikation, diagnostisering og følsomhedsbestemmelse
  • Grundig teoretisk og praktisk oplæring
  • Løbende intern undervisning og efteruddannelse


På KMA er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur. KMA har fokus på gode ideer med en innovativ tankegang. KMA har implementeret et automatiseret udsåningsudstyr, da vi som en moderne arbejdsplads anvender medarbejdernes kompetencer bedst muligt. Vi vil fortsat stille krav til egne resultater, herunder forskning og udvikling, og vi tror på, at vi dermed til stadighed gør afdelingen til en attraktiv, inspirerende og konkurrencedygtig arbejdsplads

 
Vi  forventer, at du
  • Er uddannet bioanalytiker med kompetencer indenfor arbejdsopgaverne
  • Er fleksibel, engageret og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
  • Flair for teknisk udstyr
  • Sans for orden og systematik
  • Deltager i afdelingens vagtordning

 

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er, som udgangspunkt, fuldtidsstillinger og er til besættelse snarest muligt eller per 01. marts 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og
Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Irene Møller Jensen, telefon 38682181 eller afdelingsbioanalytiker Nina Claren, telefon 38686409.

Du kan også læse mere om afdelingen på: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-mikrobiologisk-afdeling/Sider/default.aspx

Ansøgningsfristen er den 19.01..2018 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 29.01.2018.

Ansøgning og CV sendes online her

 

Vis alle jobs

Stillingstype:
Bioanalytiker
Speciale:
Klinisk Mikrobiologi
Arbejdssted:
Herlev og Gentofte Hospitaler
Ansøgningsfrist:
19-01-2018
LinkedIn Email Twitter