Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
Kurser 2012
Regler for afmelding på kurser
Vi gør opmærksom på, at ved afmelding senere end 14 dage før kursusstart kan kursusafgiften kun forventes tilbagebetalt i ganske særlige tilfælde. I tilfælde af tvivlsspørgsmål er du velkommen til at kontakte kursuslederen eller sekretæren i Efteruddannelsesafdelingen telefon 46953535 lokal 3509/3513.
Læring eller belæring ii
Læring eller belæring ii (16 tilmeldte)
Kursusnummer  E1221 
Startdato  29. oktober 2012 
Slutdato  31. oktober 2012 
Medlemspris 7.650,00
Tilmeldingsfrist 3. september 2012 23:59
 

 


21/12 Læring eller belæring II

- om pædagogik, kommunikation, vejledning og læring

 

Kursus udviklet af Danske Bioanalytikeres efteruddannelsesafdeling

 

Kursusbeskrivelse:
Flere og flere bioanalytikere kommer i den situation, at de skal formidle viden til patienter, studerende, nye og gamle kollegaer og andre sundhedspersoner. Bioanalytikerunderviserne kan ikke være alle vegne på laboratorierne.
Oplever du ofte at have nye studerende med ud for at tage blodprøver? Eller at have en eller anden form for patient-/donorkontakt? Indføre folk i vagtplaner, analyseautomater, laboratoriets dagligdag og de uformelle kutymer? Har du kontakten til kliniske afdelinger? Så er kurset noget for dig.

I en travl hverdag er det godt at have nogle metoder til, hvordan du griber det an så den studerende, patienten, donoren eller kollegaen forstår, hvad du siger eller den nye kollega føler sig velkommen i afdelingen.
Kurset vil føre dig ind i det tidligere kursister har betegnet som "pædagogik i hverdagen - med respekt for det enkelte individ", ligesom du vil få løst mysteriet om den røde og grønne kuglepen.

Målet med kurset er, at du:
Tilegner dig redskaber og får inspiration knyttet til formidlingsopgaver.
Præsenteres for og afprøver alternative læringsformer.
Arbejder aktivt med forberedelsen til at skabe "en vis orden i kaos" og støtte den lærendes mulighed for at udvikle personlige kompetencer.
Inspireres til at udvikle egen pædagogisk praksis og omsætte denne i tilrettelæggelsen af undervisningsforløb og i hverdagens møde med forskellige målgrupper og situationer.
Er i stand til at fastholde viden i afdelingen og delagtiggøre kollegaerne heri, for at undgå at den forsvinder fra afdelingen.

Form:
Oplæg, debat og øvelser.

Forudsætninger:
Deltagelse i ”Læring og belæring I” samt en lyst til, fortsat at beskæftige sig med formidling af viden.

Underviser:
Cand.pæd.pæd. Jørn Eskildsen.

Kursusleder:
Bioanalytikerunderviser Birgitte Højgaard Larsen.


Sted og tid:
Hornstrup Kursuscenter, Vejle,
fra mandag den 29. oktober kl. 10.00
til onsdag den 31. oktober kl. 16.00.

Antal:
24 deltagere.

Pris:
Medlem kr. 7650,-
Medlem, andre forhandlingsberettigede organisationer kr. 8450,-
Internat.

 




FTF kurser
Hvem kan deltage på kurserne:
dbio's kurser er primært for vores medlemmer.
Ansøgere uden for dbio's organisationsområde kan dog optages, hvis der er ledige pladser.
Det gælder dog kun medlemmer af forhandlingsberettigede organisationer.
Deltagelse som ledig
Som ledig kan du søge om at få tildelt en friplads på efteruddannelseskurserne.
Læs mere
Pris
Den angivne pris gælder kun for dbio's medlemmer. For medlemmer af andre faglige organisationer er prisen 400,- kr. højere for en temadag og 800,- kr. højere for et kursus.