Kursusbeskrivelse:
Formålet med temadagen er at give deltagerne mulighed for, med udgangspunkt i egen praksis, at deltage i debat, der hidrører fra den faglige praksis i hverdagen. Som eksempler kan nævnes:
• Medtager vi de rigtige analysekontroller eller har vi overført for mange traditioner fra manuelle analyser til automatiserede analyser?
• Udfører vi de analyser klinikerne har brug for?
• Har vi et skrabet analyserepertoire eller udfører vi lidt ekstra kontroller og analyser for udviklingens og forskningens skyld?
• Kan vi med fordel ændre noget, så resurserne anvendes fornuftigt, uden at det går ud over kvaliteten?
Kort sagt: Hvornår er nok, nok?
Der planlægges oplæg til debat med udpeget debatleder. Endvidere inviteres en kliniker til at redegøre for hvilke analyser og særlig service i forbindelse med blodtransfusion, der er behov for.
Målgruppe:
Bioanalytikere med erfaring indenfor blodtypeserologi.
Undervisere:
Diannie West, Triolab.
Afdelingsbioanalytiker Birgit Christensen.
Afdelingsbioanalytiker Jane Vad.
Afdelingsbioanalytiker Susanne Nørgaard.
Overlæge Ulrik Sprogøe.
Kursusleder:
Ledende bioanalytiker Susanne Lindgren.