Kursusbeskrivelse
Den enorme mængde forskning, der udføres inden for den molekylære genetik, genererer megen ny viden om kromosomernes variabilitet, geners funktioner og deres regulering.
Temadagen skal overordnet give et indblik i den nyeste viden indenfor området, hvor også sygdomme sættes i relation til de beskrevne forskningsmæssige fund. Områder der blandt andet belyses:
Hvordan ser de ”normale” kromosomer ud.
Holder ”det centrale dogme” stadig eller skal det redefineres.
Hvad er et genom, transkriptom og proteom.
Hvilke informationer findes i exons og hvilke i introns.
Hvordan reguleres generne via mikroRNA - kromatinstruktur – enhancers – silencers – transkriptionsfaktorer – promotorer.
Hvorfor er der forskellige transkripter fra samme gen.
Hvad betyder den individuelle variation.
Hvad er et pseudogen.
Og meget meget mere…
Foredragene vil omhandle faktuel viden og sygdomslære uden specielt fokus på analysemetoder.
Formål:
Temadagen vil give en beskrivelse af, hvor stor vores viden er blevet om den humane arvemasse anno 2011 og beskrive nogle af de sygdomme, der kobles til denne viden.
Temadagen kan opleves isoleret, men der drages også paralleller til temadagene om bioinformatik og proteiner, så disse tilsammen kan give et samlet forløb.
Målgruppe:
Bioanalytikere, andre interesserede, der ønsker viden om den humane arvemasse anno 2011.
Undervisere:
Professor Niels Tommerup.
Molekylærbiolog Morten Dunø.
Molekylærbiolog Jakob Ek.
Kursusleder: Afdelingsbioanalytiker Esben Skovsted.