Temadag udviklet af osteoporoseudviklingsgruppen
Kursusbeskrivelse:
Det er velkendt at D-vitamin har stor betydning i relation til knoglemetabolismen. Nye studier tyder på at D-vitamin har forebyggende effekt på hjertekarsygdomme, cancer og stimulerende effekt på det immunologiske system. Med den fedme epidemi verden i dag befinder sig i, er antallet af type II diabetikere kraftigt stigende. Nyeste forskning tyder på at D-vitamin har betydning for udviklingen af diabetes.
Forskning og udvikling af nye lægemidler til den medicinske behandling af osteoporose er i en rivende udvikling, derfor vil der i undervisningen blive fokuseret på fremtidens behandlingsmuligheder.
Hurtig og sikker diagnostik er vigtig. Kan man ved hjælp af vores nye knoglescannere finde frem til de patienter, som har sammenfaldne ryghvirvler? Står vi overfor et paradigme skifte med diagnostik udfra absolut risiko? FRAX - systemet er på vej.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til bioanalytikere og andet personale, der beskæftiger sig med osteoporose/DXA-scannere.
Undervisere:
Overlæge dr. med. Lars Hyldstrup.
Overlæge ph.d. Jens-Erik Beck Jensen.
Læge ph.d. Trine Jensen David.
Læge ph.d. Bo Rud.
Kursusleder:
Repræsentant fra udviklingsgruppen.