Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg
Kliniske og metodologiske aspekter af det hæmostatiske system
Kliniske og metodologiske aspekter af det hæmostatiske system (15 tilmeldte)
Kursusnummer  E1019 
Startdato  16. november 2010 
Slutdato  19. november 2010 
Medlemspris 5.400,00
Tilmeldingsfrist 3. maj 2010 23:59
 

 

Kursus udviklet af J. Sidelmann

Kursusbeskrivelse:
Det er kursets formål gennem teoretisk undervisning, diskussioner og øvelser at bibringe deltagerne forudsætninger for at forstå såvel den normale som den patologiske hæmostase.

Der vil blive lagt vægt på gennemgang af korrekt indsamling af prøvemateriale til undersøgelse af kvantiteter i koagulations- og fibrinolysesystemerne.

Koagulations- og fibrinolysesystemerne vil blive gennemgået tillige med den normale og abnorme hæmostase, trombose og blødning.

Nyere principper inden for kvantitering af hæmostasevariabler, herunder anvendelse af kromogene syntetiske substrater.

Kurset vil også beskæftige sig med klinisk biokemiske undersøgelser til vurdering af den hæmostatiske balance hos den blødende eller tromboseramte patient samt ved dissemineret intravaskulær koagulation. Principper for standardisering ved antikoagulationsbestemmelse (INR-systemet) vil blive gennemgået, og man vil gøre rede for DNA-undersøgelser som værktøj ved udredning af den trombosetruede patient.

Målgruppe:
Bioanalytikere og andet laboratoriepersonale, som arbejder med og eller har interesse i emnet.

Undervisere:
Overlæge, professor dr.med. Jørgen Jespersen.
Klinikchef, dr.med. Jørgen Gram.
Lektor, cand. scient. ph.d. Else-Marie Bladbjerg.
Lektor, ph.d. Johannes Sidelmann.

Undervisningsmateriale:
Kompendium "Det hæmostatiske system", udsendes før kursets start.

Følgende litteratur anbefales:
Jespersen J., Bertina RM., Haverkate F., eds. Laboratory Techniques in Thrombosis. A Manual. 2.nd revised edition of ECAT. Assay Procedures: Kluwer Academic Publishers, 1999: 1-308.

Kursusleder:
Bioanalytikerunderviser Birgitte Højgaard Larsen.
 




Sted og tid:
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg,
tirsdag den 16. november, kl. 08.00 - 16.00,
onsdag den 17. november, kl. 09.00 - 15.45,
torsdag den 18. november, kl. 08.00 - 16.00.
fredag den 19. november, kl. 09.00 - 14.45.
Der er fælles middag den 1. dag.
Antal:
14 deltagere.
Pris:
Medlem kr. 5.400,-
Medlem, andre forhandlingsberettigede organisationer kr. 6.200,-
Eksternat.
Frokost er ikke inkluderet i prisen. Fælles middag 1. dag er inkl.
Sponsor:
Haemochron Diagnostica AB