Kursus udviklet af ad hoc udviklingsgruppe
Kursusbeskrivelse:
Indenfor de sidste år er der blevet ansat mange social- og sundhedsassistenter på hospitalslaboratorierne. Der er endnu ikke udviklet formaliserede uddannelsesforløb for denne faggruppe. Derfor har Danske Bioanalytikere udviklet et kursus, som skal opkvalificere social- og sundhedsassistenterne.
Kurset vil introducere de grundlæggende kvalitetsbegreber og vise hvordan de bruges i hverdagen.
Der vil bl.a. blive undervist i rekvisition, blodprøvetagning, prøvehåndtering og EKG. Her vil der blive lagt særlig vægt på forståelsen for den kliniske baggrund og fejlmuligheder.
Der vil blive mulighed for erfaringsudveksling og diskussion af social- og sundhedsassistenternes rolle i laboratoriet.
Målgruppe:
Personale med anden sundhedsfaglig uddannelse end bioanalytiker.
Undervisere:
Bioanalytikerunderviser Lene Jakobsen.
Afdelingsbioanalytiker Astrid Viderø.
Kursusleder:
Bioanalytiker Yvonne Christoffersen.