Kursusbeskrivelse:
Temadagens formål er at give kursusdeltagerne en teoretisk baggrund og ideer til at arbejde med kvalitetssikring af de præanalytiske procedurer for histologisk materiale samt kvalitetsvurdering af oversigtsfarvningen hæmatoxylin-eosin.
På temadagen fokuseres der på fiksering, vævsfremføring til paraffin og metoder til fremstilling af frysesnit.
De forskellige teknikker vil blive illustreret ved eksempler fra det daglige arbejde i histologisk laboratorium.
Inden temadagen vil kursusdeltagerne blive bedt om at udføre et lille forsøg, omhandlende forbehandling og skæring af frysesnit. Forsøgsresultaterne vil danne grundlag for den teoretiske undervisning og dialog på temadagen.
Målgruppe:
Temadagen henvender sig til bioanalytikere med kort eller lang erfaring inden for det histologiske speciale.
Undervisere:
Bioanalytikerunderviser Janne Jensen.
Bioanalytiker Inge Marie Bayer.
Kursusleder:
Bioanaltytiker Aase Steffensen.