Kursusbeskrivelse:
Introduktion til anvendelse af molekylærgenetisk diagnostik til screening og diagnostik.
Et teoretisk kursus som har til formål at introducere deltagerne til de muligheder de nye diagnostiske metoder indenfor DNA- og proteinteknologi giver. Udviklingen fortsætter med rivende fart og det gør at analyserne kan laves hurtigt, samtidig med at der opstår muligheder for nye tests.
Danskerne bliver i stigende grad tilbudt forskellige screeningsprogammer, men hvad er det egentligt, der tilbydes?
Der tilbydes prækonceptionelle undersøgelser for forskellige vira, som for eksempel rubella-immunstatus og undersøgelse for toxoplasmose.
Et nyt tiltag er, at Sundhedsstyrelsen forventes at udvide rhesusprofylaksen ved at indføre behandling med anti-D under graviditeten, til alle ikke-immuniserede rhesusnegative gravide med rhesuspositive fostre. Årligt skal der derfor foretages rhesus D gentype-bestemmelse af foster på maternelt plasma på 10.000 RhD negative kvinder.
Vi tilbydes screening i første trimester af graviditeten (prænatalscreening), umiddelbart efter fødsel tilbydes vi undersøgelser for PKU (fenylketonuri) og desuden er der indenfor det seneste år udbudt yderligere screeningsprogrammer.
Screeningerne udføres med henblik på tidlig diagnostisering og behandling af bl.a. medfødt hypothyreose og andre medfødte stofskiftesygdomme.
Det seneste bidrag til screening af gravide er knapt så invasive. Via en blodprøve fra den gravide kan man analysere det nyligt opdagede protein ADAM12 og på den måde udtale sig om risikoen for, at det ventede barn har Mb Down eller andre alvorlige kromosom fejl.
Skal vi også tilbydes screening af sendebuterende sygdomme, skizofreni og diabetes?
Et nyt projekt er startet, hvor diabetikere skal screenes for at finde ud af om, man kan forudsige noget om hvilke senkomplikationer, diabetikere får, med henblik på mere målrettet og individualiseret medicinering.
Tager vi rent faktisk imod disse screeningstilbud?
Hvordan opbevares alle disse patienters DNA? – Hvad er en biobank? – og hvem må have adgang til den? Hvilke godkendelser skal være i orden for at anvende DNA’et til rutine? Eller til forskning? Hvem ejer DNA’et?
Love, regler og etik vedrørende biobankproblematikken vil blive berørt på kurset.
Kursisterne vil blive introduceret til de nyeste molekylærbiologiske teknologier, der anvendes til screeningsprogrammer. Det er f. eks. immunfluorometrisk metode, tandemmassespektrometri og chipteknologi.
Formål:
Formålet med kurset er, at give deltagerne en tværfaglig forståelse af, hvad der tilbydes og hvad der ikke tilbydes i et screeningsprogram. Hvilken betydning har det for de patienter/pårørende, der tager imod tilbuddet - og for de patienter/pårørende, der siger nej tak.
Målgruppe:
Alle bioanalytikere, laboranter, bioanalytikerstuderende og også gerne andre faggrupper f.eks. ph.d. studerende og bioanalytikerskolernes undervisere.
Undervisere:
Professor overlæge Ole Mors.
Overlæge Michael Christiansen.
Overlæge ph.d. Ulrik Sprogøe.
m.fl.
Kursusleder:
Afdelingsbioanalytiker Esben Skovsted.
