Slagelse Sygehus
Ansøgningsfrist: 20-08-2010
Bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling
Bioanalytikere til Klinisk Biokemisk Afdeling, Slagelse Sygehus
Vi har et antal ledige stillinger og søger nye kollegaer med mod på at arbejde som vagtgående bioanalytiker på en travl biokemisk afdeling. Stillingerne er ledige 01.10.10, og hvis du ønsker andet end 37 timer pr. uge kan dette evt. lade sig gøre.
Vi synes selv, vi har en god arbejdsplads, og nogle af de ting, vi lægger vægt på, er:
•En god omgangstone, godt humør og åbenhed overfor nye tiltag
•Nyt analyseudstyr i lyse, indbydende lokaler
•Et fast vagtrul med højst fire aften/nattevagter i træk
•Friuge hver 6. uge indbygget i vagtrul
•Fokus på kompetenceudvikling og uddelegering af ansvar
Afsnittet i Slagelse er en del af Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Syd, og har 53 medarbejdere fordelt på bioanalytikere, laboranter og sekretærer.
Vi forventer, at du:
•Er uddannet bioanalytiker
•Er glad for patientkontakt
•Er service- og kvalitetsbevidst
•Er positiv og fleksibel overfor nye tiltag
•Har gode samarbejdsevner i forhold til andre faggrupper
•Kan arbejde selvstændigt og har overblik.
Klinisk Biokemisk Afdeling, Slagelse Sygehus er certificeret efter kvalitetsstyringssystemet DS/EN ISO 9001, arbejdsmiljøcertificeret efter standarden DS/OHSAS 18001 og infektionshygiejnesystemet DS 2450.
Løn i henhold til gældende overenskomst, samt principperne om NyLøn
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende bioanalytiker Helle Nørholm, 58 55 94 95, hnoe@regionsjaelland.dk
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes til
Email: hnoe@regionsjaelland.dk
eller
Slagelse Sygehus
Klinisk Biokemisk Afdeling
Att.: Ledende bioanalytiker Helle Nørholm
Ingemannsvej 18
4200 Slagelse
Ansøgningsfrist: 20.08.2010
Samtaler: 26.08.10
Om Region Sjælland
Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på kr. 15 mia. Vi varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt 800.000 borgere.