Resultatløn

Det lokale lønelement kan udover tillæg begrundet i f.eks. funktioner og kvalifikationer også bestå af en lokal aftale om resultatløn.

Resultatløn bør som udgangspunkt kobles sammen med den enkelte arbejdsplads personalepolitik for netop at kunne understøtte arbejdspladsens mål. Dette gælder både de kortsigtede mål og de mere langsigtede, som f.eks. sigter mod at udvikle arbejdspladsen i en bestemt retning.

Resultatløn bygger på, at på forhånd fastsatte målelige eller konstaterbare resultater opfyldes. Det kan være:

• Kvalitative effektiviseringer (f.eks. at der efter en periode kan registreres en større tilfredshed blandt patienterne via en tilfredshedsundersøgelse).
• Kvantitative effektiviseringer (f.eks. at der i en periode håndteres flere patienter, uden at kvaliteten af behandlingen forringes).
• Målbaserede aftaler (f.eks. at der i en periode gennemføres et forsøg på en afdeling. At forsøget gennemføres udløser resultatløn til de medarbejdere der har været omfattet af forsøget).
• Ikke-planlagte effektiviseringer (f.eks. at der uden at der har eksisteret en egentlig resultatlønsaftale konstateres en effektivisering (kvalitativ såvel som kvantitativ), som medarbejderne har haft betydning for).

Resultatløn kan anvendes til både grupper og til enkeltmedarbejdere og kan også omfatte flere faggrupper. Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultatløn aftales lokalt og ikke belaster de afsatte puljer til lokal løndannelse. Det vil sige, at anvendes penge til resultatløn, er det ikke ensbetydende med færre midler til andre typer af tillæg. Der er derfor al mulig grund til at forsøge at indgå resultatlønsaftaler og på den måde få udmøntet flere penge til den lokale løndannelse.