Penge til lokal løndannelse

Pengene til lokal løndannelse udgør det, der i aftale om lokal løndannelse hedder det lokale økonomiske råderum.

Der er afsat penge til de lokale forhandlinger i forbindelse med de centrale forhandlinger (forlodsfinansieringen). For ledende personale er der til lokal løndannelse afsat 2,5 % af personalegruppens lønsum, som er til rådighed henholdsvis pr. 1/4 2009 (1,25 %) og pr. 1/4 2010 (1,25 %). For ikke-ledende personale er der i alt afsat 1,6 %, som er til rådighed henholdsvis pr. 1/4 2009 (0,8 %) og pr. 1/4 2010 (0,8 %).

Ud over de midler der er afsat, frigøres der også midler til lokal løndannelse via lokalt frigjorte midler. En af de mest umiddelbare situationer er i forbindelse med vakancer; mange steder er bioanalytikere en mangelvare. Det betyder, at der kan være stillinger, der er ubesatte og som kan være umulige at besætte med korte vikariater. I sådan en situation sparer afdelingen penge på lønbudgettet, og det vil være naturligt, at de midler der på den måde frigøres bruges til at tilgodese de andre medarbejdere, da de jo må udføre det ekstra arbejde, som den ledige stilling medfører.

En anden situation, hvor der frigøres midler opstår i forbindelse med personaleomsætning. I de kommende år vil der ske en del udskiftning i bioanalytikergruppen på grund af alder. Medarbejdere med en høj løn (f.eks. på grund af høj anciennitet og mange personlige tillæg) erstattes af medarbejdere med en lavere løn (med lav anciennitet og få eller ingen tillæg).  I den situation er det vigtigt at forsøge at sikre, at de frigjorte midler ikke blot forsvinder fra afdelingen, men istedet inddrages som en del af det lokale økonomiske råderum.

Der kan også frigøres midler i de situationer, hvor arbejdsgiveren modtager refusion for en sygemeldt medarbejder og ikke ansætter en vikar istedet.

Endelig kan en effektivisering eller en ændring af arbejdstiden for at få løst bestemte opgaver eventuelt udmøntes som resultatløn.

Anvendelse af midler

Med aftalen om lokal løndannelse er der indført en række sikkerhedsforanstaltninger med henblik på sikring af, at de midler der som udgangspunkt er afsat også anvendes. To af disse sikkerhedsforanstaltninger er hhv. udmøntningsgarantien og gennemsnitslønsgarantien.

Udmøntningsgaranti
Den ene af garantierne er den såkaldte udmøntningsgaranti. Målet er at sikre, at de midler der er afsat til lokal løndannelse også anvendes af arbejdsgiver. Der er derfor indgået en aftale om en udmøntningsgaranti. Af aftalen fremgår, at den enkelte region er forpligtet til at anvende de midler, der er afsat til lokal løndannelse. Der er dog ikke noget til hinder for, at regionen anvender endnu flere midler.

Manglende anvendelse medfører sanktioner i form af et strafbeløb på 15% af den manglende udmøntning.

Gennemsnitsløngaranti

Den anden garanti er gennemsnitsløngarantien. Målet er sikring af en vis lønudvikling på landsplan i hver overenskomstgruppe. Det vil sige en sikring af, at det gennemsnitlige lønniveau følger et vist minimum.

Ud fra den faktiske regulering i overenskomstperioden beregnes således en gennemsnitsløn, (som indeholder de aftalte generelle lønstigninger, de gruppevise omklassificeringer og 72% af evt. finansiering af lokal løndannelse).

Hvis gennemsnitslønnen for en organisationsgruppe er lavere end den aftalte garantiløn (dvs. den løn, som det er aftalt lønnen som minimum skal stige til), afsættes forskellen på forhånd til organisationsforhandlingerne for gruppen i 2008. For bioanalytikerenes vedkommende er gennemsnitslønnen lønnen for de grupper, der hører under Sundhedskartellet.

For begge garantier gælder, at de ikke kun omfatter gruppen af bioanalytikere, men derimod en større gruppe af sundhedspersonale. Garantien kan derfor udmærket blive overholdt samlet, uden at være overholdt for bioanalytikerne. Det er derfor vigtigt, at vi ikke blot læner os tilbage og venter på, at arbejdsgiverne straffes økonomisk. Derimod er der god grund til, at kæmpe for, at bioanalytikerne får de penge har ret til (og gerne endnu mere).

Sundhedskartellet har udarbejdet et notat om midler til lokal forhandling i 2006 - og om forlodsfinansiering og det lokale økonomiske råderum generelt.