SFI´s PRESSEMEDDELELSE:
Hvad ved vi om ligeløn?
Der er mange grunde til, at der er forskel på mænd og kvinders løn. I en ny antologi fra SFI giver en række danske forskere deres bud på forklaringer. Antologien er finansieret af Sundhedskartellet.
I dag uddanner kvinder sig mere end mænd, og de indgår i næsten samme omfang på arbejdsmar-kedet. Alligevel har lønforskellen mellem mænd og kvinder ligget konstant på omkring 20 pct. igen-nem de sidste 10 år.
Antologien ”Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd?” kommer gennem 11 kapitler med forskellige svar på spørgsmålet, der hver især giver en brik til forklaring af lønforskelle.
Derfor lønforskelle
Fx bliver der i et af kapitlerne peget på barrierer i forhandlingssystemet. Det handler også om det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinderne er overrepræsenterede i job, hvor lønnen er lavere end de job, som især varetages af mænd. Der er også stadigvæk flere mænd end kvinder, der er ledere.
Et andet af kapitlerne sætter fokus på arbejdsdelingen i familielivet og dens betydning for arbejdsli-vet. Selvom kønsrollerne har ændret sig, er der stadig traditionelle mønstre. Kvinder tegner sig fx fortsat for den største del af husarbejde, børnepasning, barselsorlov og deltidsarbejde.
Derudover er der bl.a. også sammenligninger med forholdene i de andre nordiske lande, hvor der i de senere år ligesom i Danmark har været stor opmærksomhed på ligeløn. Fx beskriver et af kapitlerne arbejdet og anbefalingerne i den norske Lønkommission.
Generelt viser flere af kapitlerne, at der er stærke traditioner i den måde, arbejdsmarkedet er indrettet på, når det kommer til køn og løn.
Input til debatten
Formålet med antologien er at få forskningsbaseret viden om lønforskellene ind i den offentlige de-bat.
"Lønforskellen mellem mænd og kvinder er på dagsordenen, og vi vil her på SFI bidrage til at kvali-ficere debatten om ligeløn. Derfor udgiver SFI denne antologi," siger Lisbeth Pedersen, leder af af-delingen for beskæftigelse og integration samt medlem af Lønkommissionen.