Lige – om lidt… Katrine Lilleør

Hurtige spørgsmål til sognepræst og samfundsdebattør Kathrine Lilleør.
 

Af Tine Bendixen

At der stadig er lønforskelle for samme arbejde er absurd. Men kulturelt slår kvindeforskrækkelsen i et patriarkalsk og reaktionært samfund som vores stadig igennem: Hvis kvinderne kan gøre arbejdet lige så godt, hvad skal mændene så bruges til?

Spørger sognepræst og samfundsdebattør Kathrine Lilleør, 45 år og fraskilt mor til tre piger:

De tre barsler påvirker min pension, fordi kvinders pensionsordning sættes på stand by under barsel. Det er da ulighed! Er det ikke i samfundets interesse, at vi føder børn? Løsningen er, at man ikke skærer i pensionen under barsel. Så stilles mænd og kvinder lige og frit.
 

At så få kvinder skulle være egnede til topposter, kan heller ikke være rigtigt. Og at så få mænd har lyst til at indgå i omsorgsarbejde, må handle om jobprofil og karrieremulighed. Kvinderne er flest, hvor uddannelse og løn er lavest. Sygeplejerskerne har været gode til at opgradere og niveauinddele uddannelsen. Det er genialt og vejen frem. Med karriereperspektiv kan man gøre traditionelle kvindefag til fællesfag og give kvinder flere karrieremuligheder. Men kvoter er uskønt. En kvinde, der bliver kvoteret ind i en stilling, har hængende på sig, at en dygtigere mand nok skulle have haft jobbet.  

I det offentlige er lønningerne skatteyderbetalte. I det private aflønnes efter erhvervslivsprincipper. Derfor er der selvfølgelig lønforskelle. Vi offentligt ansatte har også tryghed i ansættelsen. Hvis sygeplejerskerne vil presse det offentlige for mere i løn, ødelægger de vores velfærdsstat. Så stop klynkeriet. Og søg ud, hvis du vil tjene mere.

Hvis jeg var ligestillingsminister, ville jeg omgående indføre skoleuniformer. Det er vanvittigt, at små etniske piger skal løbe rundt i skolegården iført tørklæder og bevægelseshæmmende lange kjoler. Vi er totalt ligeglade med, hvad det gør ved deres ligestilling i vores ligestillingssamfund.