Kan du sige bioanalytiker?
Sådan lyder overskriften på dbio´s mini-kampagne for at få etableret fagets korrekte betegnelse i såvel danskeres som vores egen bevidsthed. Næstformand i dbio, Camilla Bjerre, siger blandt andet: ""Hospitalslaborant", "Laborant", "Sygeplejerske", kært barn har åbenbart også mange ukorrekte navne. Det kan være sin sag at få danskere - og særligt journalister, til at nævne os med den rigtige betegnelse: "Bioanalytiker". Men lad os også gribe i egen barm. Det er langt fra alle bioanalytikere, der præsenterer sig med navn og stillingsbetegnelse, når de møder patienter i løbet af en arbejdsdag. Det bør vi vænne os til. Lad os gøre det til en helt automatisk gestus, at hver gang vi møder en ny patient, så hedder det: "Goddag, mit navn er Camilla Bjerre, jeg er bioanalytiker". Kun på den måde, kan vi få andre til at forstå, hvem vi er og i hvilke sammenhænge de møder os inden for sundhedsvæsnet," siger hun.
Følgende er forfattet af næstformand Lotte Gaardbo:
Hvem behøver en bioanalytiker ?
– Den syge har behov for at konsultere et laboratorium;
Bioanalytikeren udfører arbejdet i laboratoriet.
Hvem behøver et laboratorium?
– Den syge har behov for få stillet en diagnose:
Bioanalytikeren analyserer de prøver der skal bruges for at stille diagnosen.
Hvem behøver at få stillet en diagnose ?
– Den syge har behov for den bedste behandling;
Bioanalytikeren bidrager med væsentlige data til den bedste behandling.
Hvem behøver den bedste behandling?
– Den syge ønsker at blive rask;
Bioanalytikeren bidrager til at gøre patienten rask
Denne tekst er trykt på dbio-postkort sammen med spørgsmålet ”Kan du sige bioanalytiker?” og sendt til brug i regionerne.
Du kan se postkortet her: