Siemens Healthcare Diagnostics, Region Sjælland og Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 24-02-2012
Entusiastisk Produktspecialist inden for Point of Care (POC)
Siemens Healthcare Diagnostics er en del af den internationale Siemens koncern. Vi sælger, markedsfører og servicerer analysesystemer inden for følgende hovedområder: klinisk kemi, immunkemi, hæmatologi, laboratorie-automatisering, koagulation, blodgas, urinkemi, diabetes, mikrobiologi, infektionsdiagnostik, medikamenter og plasmaproteiner. Kundegruppen er primært hospitaler, laboratorier, private virksomheder og praktiserende læger. I den danske organisation er vi ca. 40 medarbejdere.
Dine opgaver og udfordringer
Vi søger en energisk produktspecialist. Du får ansvar for dele af vores POC-produktportefølje, og du får herunder ansvar for salg samt undervisning i vores blodgas, urin- og diabetesprodukter samt hurtigtest til misbrugsscrening. Du skal varetage opgaverne i region Sjælland og Syddanmark og dine primære kunder er hospitaler. Mange af produkterne anvendes også hos praktiserende læger, som vi sælger til gennem forhandlere. Derudover er dine opgaver at:
• Være budgetansvarlig for dine produktområder i dit distrikt
• Være ansvarlig for udvikling af nye forretningsområder i distriktet
• Undervise relevant personale hos kunden i korrekt anvendelse af produkterne
• Deltage i udarbejdelsen af marketingsplaner
• Holde præsentationer om vores produkter hos kunden
• Deltage i udstillinger, lokale arrangementer, messer m.m.
• Deltage i nationale - såvel som internationale marketingmøder
• Yde service og support til vores kunder
• Skabe og vedligeholde kunderelationer
• Udvikle partnerskabet med vores kunder
Du vil modtage relevant uddannelse/ oplæring i vores produktportefølje og øvrige opgaver efter behov.
Vi forestiller os at du er bosiddende i distriktet og arbejder ud fra hjemmekontor. Der er den del rejseaktivitet forbundet med jobbet, og der vil der være firmabil knyttet til stillingen.
Dine kvalifikationer
Din baggrund kan være bioanalytiker med salgs- eller undervisningserfaring eller anden relevant uddannelse gerne suppleret med en merkantil uddannelse. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og har pc-kendskab på højt niveau.
Som person er du imødekommende, fleksibel, ærlig, tålmodig og god til at kommunikere. Selv om arbejdet foregår i et team, skal du kunne arbejde selvstændigt samt være ansvars- og kvalitetsbevidst. Du er i stand til at tage selvstændige initiativer og følger op på dine opgaver. Du har en positiv udstråling, er udadvendt, energisk og motiveres af en travl hverdag.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer.
Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål.
Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejderes sundhed og trivsel og tilbyder mange medarbejdergoder såsom sundhedstjek og træningsfaciliteter. Vi har desuden favorable pensionsforhold med helbredssikring for dig og din familie, og vi arbejder med work-life balance for at skabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef Mette Bruhn på tlf. 44774715 eller 21458074 eller Direktør Birgit Eskildsen på telefon 44774747 eller 29602504.
Send din ansøgning elektronisk senest den 24. februar 2012.
Ansøgning: www.siemens.dk/job , Jobnummer 96387, tryk på ”Apply”-knap.
Om Siemens
Siemens har stærke traditioner for innovation af elektroteknik og teknik. I mere end 160 år har vi udviklet og leveret produkter, løsninger og services, der har været med til at forme fremtiden. Løsningerne omfatter innovative og bæredygtige teknologier til industri, energi, sundhed, infrastruktur og storbyer. På verdensplan har Siemens 336.000 medarbejdere, hvoraf 30.100 er beskæftiget med forskning og udvikling såvel internt som sammen med universiteter. I 2010 stod Siemens for ca. 8.800 opfindelser. I dag er de største udfordringer afledt af de fire megatrends: voksende megabyer, klimaændringer, øget levealder og globalisering. Siemens leverer med sine innovative kompetencer og internationale erfaring, miljøvenlige svar på de udfordringer, der følger med de fire megatrends. I Siemens A/S er vi ca 1.500 medarbejdere og vi har hovedsæde i Ballerup.