Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg

Sygefraværssamtale

Når en ansat er sygemeldt i længere tid, kan der opstå usikkerhed om situationen. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at den nærmeste leder tager kontakt til den syge. Formålet med kontakten bør være, at lederen og den syge får drøftet situationen samt finder eventuelle løsninger hurtigst muligt.

Den syge har ikke pligt til at deltage i en sygefraværssamtale, hvis den syge ikke kan magte det pga. sygdommen (det kan både være pga. fysisk og psykisk sygsom). Den syge har desuden kun pligt til at oplyse om sygdommens forventede længde og eventuelle funktionsbegrænsninger som følge af sygdommen.

Danske Bioanalytikere anbefaler imidlertid, at den syge er åben om situationen og deltager i en sygefraværssamtale, hvis det er muligt, fordi en direkte dialog er den bedste måde at skabe de løsninger, der kan sikre den syges tilbagevenden til arbejdspladsen.