Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg

Oplysningspligt om sygdom

En ansøger har under ansættelsessamtalen pligt til at oplyse om aktuel sygdom, der vil have væsentlig betydning for ansøgerens mulighed for at varetage det pågældende arbejde. Det vil sige sygdom, som ansøgeren forventer vil medføre hyppigere sygefravær eller mindre arbejdsevne, end en arbejdsgiver normalt må forvente (helbredsoplysningsloven § 6).

Under ansættelsessamtalen må arbejdsgiveren spørge, om ansøgeren lider af eller har lidt af, har symptomer på eller har haft symptomer på en sygdom, der kan have væsentlig betydning for ansøgerens arbejdsdygtighed (helbredsoplysningsloven § 2, stk. 1).

Arbejdsgiveren må ikke indhente oplysningerne selv. Det er kun ansøgeren, der må give oplysningerne til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren må ikke anmode om helbredsoplysninger for at få belyst, om ansøgeren har risiko for at få en sygdom på et senere tidspunkt.