Fleksjob
Fleksjob er en stilling på særlige vilkår. Ordningen er dog med tiden blevet justeret og ændret, således at ansatte i fleksjob i dag langt hen af vejen har samme vilkår som ansatte i job på ordinære vilkår.
For at være berettiget til et fleksjob skal du:
- have en varigt nedsat arbejdsevne, enten af fysiske, psykiske eller sociale grunde, i forhold til alle erhverv.
- ikke kunne opnå og fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår - evt. efter revalidering.
- ikke modtage førtidspension.
Alle muligheder for ansættelse på ordinære vilkår skal desuden være afprøvet før der kan etableres fleksjob. Dette gælder revalidering, arbejdsprøvning, andre støtte muligheder i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv. samt ansættelse efter "Rammeaftalen om det sociale kapitel"
Før du kan få tilkendt et fleksjob skal nedsættelsen af din arbejdsevne være dokumenteret ved en ressourceprofil. Det er kommunen, der har pligt til at lave ressourceprofilen.
Tilbuddet om et fleksjob skal tage udgangspunkt i dine ønsker og behov og være tilpasset din arbejdsevne. Det vil sige, at der ved tilrettelæggelsen af dit fleksjob skal tages hensyn til dine behov for hvilepauser, fravær eller for at gå ned i tid, samt behovet for at tilpasse arbejdsopgaverne.
Der er ingen fast grænse for, hvor langt du kan gå ned i tid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid. Men arbejdspræstationen skal sættes i forhold til din begrænsning i arbejdsevnen.
Hvis du har været på deltid forud for, at du bliver tilkendt et fleksjob, kan du i nogle tilfælde have ret til et fleksjob på fuldtid. Det kan f.eks. være tilfældet hvis du:
- i den seneste ansættelse forud for fleksjobbevilligen har arbejdet mere end 30 timer pr. uge
- hvis det kan dokumenteres, at deltidsansættelsen skyldes de samme forhold, som er årsag til fleksjobbet
- hvis du efter visitationen til fleksjobbet kommer ud for en social begivenhed som seperation eller skilsmisse eller andre ændringer, som kommunen vurderer giver ret til fleksjob på fuldtid, så du kan forsørge dig selv
Det er din kommune, der afgør, om du er berettiget til et fleksjob. Ligeledes er det kommunen, der tilbyder dig et fleksjob.
Hvis du flytter til en anden kommune, følger bevillingen og tilskuddet til fleksjobbet med, når du allerede er godtkendt og ansat i et fleksjob.
Kommunen skal følge op på fleksjobbet hvert år, dog første gange efter 6 måneder.
Løn og ansættelsesvilkår
Der kan oprettes fleksjob hos både offentlige og private arbejdsgivere. Det er kommunen, der beviliger fleksjobbet.
Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til dig og kommunen refunderer arbejdgiveren en del af lønnen. Refusionen kan være enten 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige begyndelsesløn.
lønnen skal som minimum være den overenskomstmæssigt fastsatte grundløn og løn og ansættelsesvilkår skal fastsættes i samarbejde med dbio.
Der kan aftales løntillæg med arbejdsgiver som normalt, men disse indgår ikke i løntilskuddet fra kommunen.
Som fleksjobber er du omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, med mindre andet fremgår af de enkelte love. Det betyder, at du bl.a. er omfattet af Lov om sygedagpenge, barselloven, ferieloven og arbejdsskadeloven.
Mens du venter
Hvis du bliver visiteret til et fleksjob, har du i visse situationer ret til ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor kommunen har visiteret dig til fleksjob og frem til det tidspunkt, hvor du tiltræder fleksjobbet.
Efterløn
I et fleksjob er der mulighed for at komme under fleksydelsesordningen, som minder om efterlønsordningen.
Husk at kontakte DSA a-kasse for yderligere information.
