Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg

Fri telefon, computer og internet (multimedier)


Fra og med indkomståret 2012 er der nye regler for skat af telefon, computer og internetadgang, der står til rådighed for dit private brug.

Det betyder, at du ikke længere skal betale skat af en arbejdsgiverbetalt computer til brug for arbejdet eller internetforbindelse med adgang til netværket på arbejdspladsen. Du skal dog betale skat, hvis du har en telefon eller internetforbindelse stillet til rådighed for privat brug.

•  Du skal betale samlet skat af fri telefon og internetforbindelse af i alt 2.500 kr. om året.

•  Du skal fra og med 2012 ikke betale skat af en arbejdsgiverbetalt computer til brug for arbejdet eller internetforbindelse med adgang til netværket på arbejdspladsen.

•  For 2011 galdt andre regler, der betalte du en multimedieskat, samlet for alle multimedier stillet til rådighed.


Ingen skat af computer, men skat af fri telefon og internet (2012 og frem)

Fra og med 2012 skal du ikke betale skat af en arbejdsgiverbetalt computer til brug for arbejdet eller internetforbindelse med adgang til netværket på arbejdspladsen.

Tablet-computer, fx iPad, Folio 100 eller Galaxy Tab, anses for at være computer, uanset at du også kan telefonere og gå på internettet fra den.

Som medarbejder skal du betale samlet skat af fri telefon og internetforbindelse af i alt 2.500 kr. om året. En smartphone anses for at være en telefon, uanset om man også kan gå på arbejdsgiverens netværk fra den. Hvis du er gift, kan du eventuelt opnå ægtefællerabat.

Det er din arbejdsgiver, der indeholder A-skat og AM-bidrag af din løn af den skattepligtige værdi, som er på 2.500 kr. (2012-niveau) årligt.

2011 - multimedieskat

For 2011 galdt andre regler. I 2011 betalte du en multimedieskat, hvis du havde multimedier stillet til rådighed af din arbejdsgiver for privat brug. Det betød, at du blev beskattet samlet af fri telefon, computer og internetforbindelse. Du blev beskattet af 3.000 kr. pr. år, uanset om du fik stillet ét, to eller alle tre goder til rådighed for privat brug.

Din skat blev betalt automatisk som en del af din lønseddel. Du skal altså ikke oplyse noget i forbindelse med din årsopgørelse for 2011.

Ægtefællerabat
Hvis du var gift i 2011, og din ægtefælle også blev beskattet af multimedier, blev det givet en ægtefællerabat, hvis summen af begge ægtefællers multimedie var større end eller lig med 4.000 kr.

Rabatten blev givet ved at begge ægtefællers skattepligtige værdi af multimedier blev nedsat med 25 procent.