For meget udbetalt i løn (Condictio indebiti)

”For meget udbetalt i løn” angår den situation, hvor din arbejdsgiver ved en fejl har udbetalt et for stort beløb i løn til dig. Fejlen kan bestå i f.eks. forkert fortolkning af lønreglerne, fejlberegning, fejlanvisning eller lign.

Rettelse af fejlen for fremtiden

Din arbejdsgiver har naturligvis ret til straks og uden varsel at rette fejlen med virkning for fremtiden med det samme han konstaterer den. Han bør dog orientere dig om fejlen og den ændrede fremtidige udbetaling.

Tilbagebetaling

Spørgsmålet om, hvorvidt du har pligt til at tilbagebetale den for meget udbetalte løn, er ikke lovreguleret. Udgangspunktet er imidlertid, at arbejdsgiveren kan forlange for meget udbetalt løn tilbagebetalt, idet man som arbejdstager naturligvis kun har krav på den løn, som er aftalt.

Ifølge praksis kan en lønmodtager, der i god tro har modtaget for meget i løn imidlertid ikke afkræves tilbagebetaling af beløbet. Det er således som udgangspunkt arbejdsgiveren der har ansvaret for, at det er den korrekte løn, der udbetales og arbejdsgiveren bærer samtidig risikoen for, at der er sket en fejludbetaling.

Tilbagebetaling kan alene kræves, når lønmodtageren er i ond tro (vidste eller burde vide) om at der blev udbetalt for meget i løn. Ved vurderingen heraf kan der lægges vægt på følgende:

Hvad taler imod tilbagebetaling:

Begrundet god tro: De tilfælde, hvor lønmodtageren er blevet ukorrekt informeret ved
ansættelsen eller efterfølgende positivt har fået arbejdsgiverens bekræftelse på, at udbetalingen er korrekt.

Undskyldelig uvidenhed: De tilfælde, hvor lønmodtageren var uvidende om fejlen på grund af uagtsomhed, der ikke kan karakteriseres som grov.

Undskyldelig retsvildfarelse: F.eks. de tilfælde, hvor en uklar lønningsregel er blevet misforstået.

Passivitet: De tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har gjort kravet gældende inden en vis rimelig tid efter, at fejludbetalingen er konstateret.

Hvad taler for tilbagebetaling:

Direkte viden: De tilfælde, hvor det kan bevises, at lønmodtageren vidste, at der var udbetalt for meget i løn.

Fejlagtige oplysninger: De tilfælde, hvor lønmodtageren bevidst har afgivet fejlagtige
oplysninger, som har ført til ”for meget udbetalt løn”.

Arbejdsgiverens forbehold: De tilfælde, hvor arbejdsgiveren har taget et konkret forbehold for tilbagebetaling, f.eks. hvis der er mistanke om fejludbetaling eller usikkerhed om lønnens størrelse i øvrigt. Det er dog en betingelse for at kræve tilbagebetaling, at den usikkerhed, der er årsag til forbeholdet afklares inden for en rimelig frist, og et generelt forbehold vil ikke kunne få betydning for tilbagebetalingsforpligtelsen.

Arbejdsgiverens reklamation: De tilfælde, hvor arbejdsgiveren opdager fejlen umiddelbart efter udbetalingen, forudsat at der reklameres overfor lønmodtageren før denne reelt har disponeret over ”det for meget udbetalte”.

Grov uagtsomhed, foreligger, når lønmodtageren burde have vidst, at der er sket en fejludbetaling. Der er tale om en konkret vurdering, der afhænger af sagens karakter.

Følgende momenter kan tillægges betydning, uden at der er tale om en udtømmende opregning:

• Desto længere tid, der går, efter at fejludbetalingen er sket, desto mere skal der til for at
statuere grov uagtsomhed.
• Jo mere komplicerede og/eller ukendte reglerne for udbetaling er, jo sværere at statuere
grov uagtsomhed. Omvendt, hvis reglerne er enkle og alment kendte.
• Beløbets størrelse, hvor der forudsættes en vis fornemmelse hos lønmodtageren for,
hvilken løn man er berettiget til. Et væsentligt større beløb, bør derfor opdages af
lønmodtageren.
• Årsagen til fejludbetalingsbeløbet, hvor f.eks. et funktionstillæg, for en funktion lønmodtageren ikke har, bør opdages af lønmodtageren.
• Lønsedlens udformning, herunder om den fremstår tvetydig og uoverskuelig. Jo mere
tvetydig/uoverskuelig, jo sværere er det at statuere grov uagtsomhed. Er der tidligere
forekommet fejludbetalinger eller efterreguleringer, taler dette imod grov uagtsomhed.
Afgørende er lønmodtagerens mulighed for at kontrollere lønsedlens korrekthed.
• Tidspunktet for fejlens opståen, hvor det er mindre uagtsomt og mere undskyldeligt at
overse en fejl på et tidspunkt, hvor der alligevel skulle foregå reguleringer, eller at
overse, at der fortsat udbetales et tillæg, der hidtil har været knyttet til stillingen, end at
overse en fejl, der opstår ganske umotiveret.
• Lønmodtagerens ansvar og indsigt i lønforhold, herunder om stillingens karakter
indebærer, at lønmodtageren i særlig grad har været forpligtet til at udvise
agtpågivenhed, f.eks. ledere.
• Kravet er urimeligt byrdefuldt, f.eks. hvor lønmodtageren er ophørt, når fejlen
konstateres og nu oppebærer en lavere indkomst.
• Forældelse kan uanset den udviste uagtsomhed medføre tilbagebetalingskravets bortfald.
Der gælder en 5-årig forældelsesfrist.

Modregning

Arbejdsgiveren - dvs. personale- og lønadministrationen på den enkelte arbejdsplads - bør altid overveje ovennævnte kriterier, inden de skrider til modregning i din løn.

Arbejdsgiveren bør endvidere altid forsøge at lave en aftale med dig som arbejdstager om tilbagebetaling - gerne ved etablering af en afdragsordning, hvis der er tale om et større beløb.