Ferie for statsansatte
Ferieloven og Ferieaftalen regulerer ferieområdet på statens område. Link til disse aftaler findes nederst på siden.
Med virkning fra ferieåret 2004 er ferien reelt på 6 uger. Henholdsvis 5 ugers ferie og 5 særlige feriedage.
Optjening af ferie
Ferien optjenes i det foregående kalenderår. Det vil sige fra 1. januar - 31. december. Der optjenes 2,08 dages ferie pr. måned, hvilket svarer til 5 uger. Disse dage kan afvikles i det efterfølgende ferieår fra 1. maj - 30. april. (I perioden 1. maj 2012 - 30. april 2013 afvikles således den ferie med løn, der er optjent i perioden 1. januar - 31. december 2011).
Hvis beskæftigelsesgraden på ferietidspunktet er ændret i forhold til optjeningsåret, beregnes lønnen under ferie på grundlag af den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i optjeningsåret.
Optjening af ferie under tjenestefrihed
Som hovedregel optjenes ferien, når medarbejderen er i beskæftigelse. I visse fraværssituationer optjenes dog også ferie. Dette gælder f.eks. i forbindelse med sygdom, barsels- og adoptionsorlov, ferie med løn, uddannelsesorlov med løn, omsorgsdage, barns 1. sygedag, suspension iht. tjenestemandslovens § 19 og fritstilling.
Derudover optjenes ret til ferie med løn i de første 6 måneder af en tjenestefrihedsperiode uden løn. Imidlertid kræves bl.a., at medarbejderen genindtræder i tjenesten inden udløbet af ferieåret. I forbindelse med tjenestefrihed til uddannelse kan der dog optjenes ret til mere end 6 måneder, hvis ledelsen vurderer, at uddannelsen er af betydning for den ansattes beskæftigelse.
Optjening af særlige feriedage
Udover ferie i henhold til ferieloven (dvs. de 5 uger) optjener ansatte med en almindelig 5-dages uge særlige feriedage.
Både fuld- og deltidsbeskæftigede optjener 0,42 dage pr. måned i optjeningsåret, hvilket svarer til 5 dage pr. år. Disse 5 dage kan afholdes i det efterfølgende ferieår.
Afholdelse af ferie
Man har ret til at afholde 15 dages ferie (3 uger) i sammenhæng i perioden 1. maj - 30. september (hovedferie). Tidspunktet aftales med arbejdsgiveren. Kan der ikke opnås enighed, er det i sidste ende op til arbejdsgiveren at placere ferien. Arbejdsgiveren skal dog varsle hovedferien med mindst 3 måneder. For øvrig ferie (restferie) kan denne placeres frit i ferieåret, men skal varsles med minimum én måned. Ferie udover 20 dage kan efter skriftlig aftale med arbejdsgiveren overføres til det efterfølgende ferieår.
Afholdelse af særlige feriedage
De særlige feriedage holdes som udgangspunkt efter reglerne om øvrig ferie, men afviger dog på enkelte punkter.
Feriedagene kan således afholdes både samlet, som enkeltdage eller som brøkdele af dage (f.eks. en 1/2 dag). Ledelsen og den enkelte medarbejder skal aftale tidspunktet for afholdelse. Modsat den øvrige ferie kan ledelsen imidlertid ikke endsidigt fastlægge dette tidspunkt, ligesom der heller ikke er en bestemt varslingsfrist. Det betyder, at det er muligt at aftale, at de særlige feriedage afholdes med meget kort varsel. Et evt. ønske skal dog selvfølgelig være foreneligt med arbejdets tarv.
I ferieåret 2006/2007 kan en medarbejder vælge helt at undlade at holde dagene og istedet få dagene udbetalt. Fra 2007/2008 kan både medarbejder og ledelse dog kræve, at dagene holdes i ferieåret. Medarbejderen og ledelsen kan også aftale, at de særlige feriedage overføres til det efterfølgende ferieår. Aftalen skal være skriftlig og skal være indgået inden ferieårets udløb. Af aftalen skal bl.a. fremgå, hvornår man ønsker at afholde de overførte særlige feriedage.
De særlige feriedage udbetales med ½% pr. dag beregnet af samme løndele, som indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse i forbindelse med fratræden (dvs. de samlede løndele, eget pensionsbidrag, den ansattes bidrag til ATP, arbejdsmarkedsbidrag, bidrag til særlig pensionsopsparing samt løn under afvikling af eller kontant godtgørelse som erstatning for særlige feriedage).
Sygdom i forbindelse med ferie
Ferien kan udskydes, hvis man bliver syg inden den første feriedag. Hvis man vil bneytte sig af denne ret til at få ferien suspenderet, skal sygemelding ske efter de betingelser, der gælder på arbejdsstedet for afgivelse af sygemelding. Det vil normalt betyde, at man skal sygemelde sig over for arbejdsgiveren før/ved arbejdstids begyndelse.
Du kan vælge at holde resten af ferien eller hele ferien efter raskmeldingen. Når du melder dig rask, skal du samtidig give din arbejdsgiver besked om, hvordan du vil forholde dig med hensyn til ferien.
Efter de gældende regler er der kun ret ret til erstatningsferie, hvis sygdommen opstår inden ferien starter. statens ferieaftale giver herudover mulighed for, at arbejdsgiveren i særlige tilfælde kan suspendere ferien, hvis den ansatte bliver syg under ferien.
Fra 1. maj 2012 træder en ændring af ferieloven dog i kraft, der betyder, at ansatte får mulighed for at kræve erstatningsferie, hvis de bliver syge under ferien. De nye regler er en konsekvens af EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet. Det forventes, at statens ferieaftale snarest muligt tilpasses til de ændrede regler i ferieloven.
Du kan læse mere om de nye regler i ferieloven i artiklen sygdom under ferie.
Hvis man er langtvarigt syg eller holder barsel, er der mulighed for at overføre ferie der ikke er afholdt til det efterfølgende ferieår eller få udbetalt feriepengene.
Du kan læse om de særlige muligheder for ferie i forbindelse med fleksibel barsel i artiklen om barselsregler generelt
Omlægning af ferie
Når ferien er fastlagt, kan ferietidspunktet som udgangspunkt ikke ændres - hverken af ledelsen eller medarbejderen.
Ledelsen kan dog – hvis ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt – omlægge en allerede planlagt eller påbegyndt ferie.
Det betyder, at en medarbejders ferie kun kan omlægges, hvis
-
der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn
-
den opståede situation har været upåregnelig/uforudsigelig for ledelsen
-
det er nødvendigt, at ferien ændres for netop denne medarbejder.
Der skal således være tale om force majeure-lignende situationer. Det vil normalt ikke være tilstrækkeligt, at der f.eks. er sygdom blandt de tilbageværende medarbejdere.
Sker omlægningen med kortere varsel end de sædvanlige 3 måneder for hovedferie og 1 måned for restferie, og før den planlagte ferie er påbegyndt, får medarbejderen 1,8 times betalt frihed for hver feriedag, der omlægges.
Sker omlægningen, efter at ferien er påbegyndt, udgør kompensationen 3,6 times betalt frihed for hver feriedag, der omlægges.
Hvis omlægningen medfører udgifter for medarbejderen (f.eks. afbestilling af rejse, feriebolig eller lignende), skal ledelsen holde den pågældende skadesløs efter almindelige erstatningsretlige principper (herunder, at medarbejderen har pligt til at begrænse sit tab).
Særlige feriedage kan omlægges under samme betingelser og på samme vilkår som almindelige feriedage (restferie).
Ferie i opsigelsesperioden
Hvis du vil vide mere om ferie i en opsigelsesperiode, læs her