Forside Kontakt Nyheder Om dbio Nyhedsbrev Presse Indeks Søg

Varsling af orlovsplaner

Før fødslen

Moderen skal senest 3 måneder før forventet fødsel oplyse arbejdsgiveren om sin graviditet samt om, hvornår hun regner med at påbegynde sin graviditetsorlov.

Fædre, der ønsker at udnytte retten til fravær ved fødslen, skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om forventet tidspunkt for fraværets begyndelse og længden heraf.   

Efter fødslen

Forældrene skal senest 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om, hvornår de vil holde orlov, og i den forbindelse meddele:

  • Om forældrene vil holde forældreorloven lige efter barselsorloven
  • Om de vil udskyde en del af orloven
  • Om de vil forlænge orloven
  • Om de vil genoptage arbejdet delvist (dog efter aftale med arbejdsgiveren)

Oversigt

Hvem?

Hvad? Hvornår?
Moderen Tidspunktet for graviditetsorlovens start 3 måneder før forventet fødsel
Moderen Tidspunktet for evt. genoptagelse af arbejdet indenfor de første 14 uger efter fødslen (efter de 2 pligtige uger) Inden 8 uger efter fødslen
Faderen Tidspunktet for de indtil 2 ugers fædreorlov efter fødslen / barnets hjemkomst 4 uger før orlovens forventede start
Moderen og / eller faderen Den tidsmæssige placering af den eller de dele af forældreorloven, som ønskes udnyttet Inden 8 uger efter fødslen
Moderen eller faderen Udnyttelse af retten til at udskyde/ forlænge forældreorloven Inden 8 uger efter fødslen
Moderen eller faderen Den tidsmæssige placering af udskudt forældreorlov (den retsbaserede del) 16 uger før orlovens start
Moderen og / eller faderen Den tidsmæssige placering af udskudt forældreorlov (den aftalebaserede del) Aftales med arbejdsgiveren

 

Ændring af varsling

En forælder har ret til at ændre tidspunktet for den varslede afholdelse af orlov, hvis nyt varsel gives inden udløbet af varslingsperioderne.

Efter varslingsperiodernes udløb kan tidspunktet for orloven kun ændres, hvis der er omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde varslingsperioden. En sådan omstændighed kan f.eks. være sygdom, der medføre, at forælderen ikke kan passe barnet. Der er dog som regel intet til hinder for, at arbejdsgiveren ser bort fra varslingsreglerne.




Overenskomster og aftaler
SygehusansatteStatsansattePraksisbioanalytikere
Pjecer og love om barsel
Beskæftigelsesministeriet